H. C. Andersen Marathon d. 4.10.2015

HCA1.2015Team Fit4runs alderspræsident, Anne-Mette, havde kaldt til 50 års fødselsdag lørdag d.4.10., og her mødte flere gamle Fit4Runner også mødt op. Super hyggeligt igen at mødes med Line og Kristin samt selvfølgelig de nuværende teammates Tine og Malene som udover mig (Anni) var med i selskabet. Godt der blev serveret sportskost, da Team Fit4run altid er på vej til en ny konkurrence – denne weekend skulle der løbes ½ og hel marathon.
Løberne på ½ marathon for kvinder, heriblandt Tine og Malene blev sendt afsted kl. 9.00, mens jeg selv skulle starte kl. 10.00. Anne-Mette og jeg fik sendt de to andre af sted, og jeg begyndte så småt at gøre mig klar fysisk og mentalt. Jeg har kun løbet et regulært marathon før –  for 5 år siden i tiden 3:46. Jeg husker tydeligt, at jeg mødte muren allerede efter 27 km og hvor hårdt det var, så nu skulle der virkelig oplagres en masse mental parathed.
Målet denne gang var en tid mellem 3:30-3:45, og så gerne møde muren senere 😉 Læs resten

Copenhagen ½ marathon d. 13.9.2015

Cph½Anni fik et godt tilbud om at løbe ½ marathon 10 dage før løbet – og hvorfor egentlig ikke gribe chancen? Jeg havde hørt fra sidste år, at det skulle være den største fest med musik, stemning og underholdning langs ruten og ikke mindst 24.000 andre glade løbere. Så jeg stillede op under dæknavnet Helle Olsen, da navnet ikke kunne ændres. Men hvad skete der så lige…..? Regn, regn, regn og kulde på løbsdagen. Det havde jeg ikke bestilt, så gad vide om København stadig ville være fyldt med musik og tilskuere ?
Jeg skulle stå i startboxen ved Parken på Østerbro ca.  ½ time før start. Hu ha, det var koldt, men varmen skulle nok komme, når jeg kom i gang. Forud for løbet, havde jeg ingen planer om tider, da der de sidste uger havde havde flere lange adventureraces. Så jeg løb mest for oplevelsens skyld. Og sagt med samme – tilskuere og musik var fantastisk hele vejen rundt. Jeg er imponeret!, og så var det meget velorganiseret med så mange mennesker. Ved 10 km overhalede jeg Bubber, det opdagede jeg dog ikke før alle tilskuere omkring mig råbte: “Der er kommer Bubber.” Han var helt overskudsagtig og smilede til alle. Det gav også mig lidt ekstra energi.

Læs resten

Copenhagen City Run d. 23.8.2015

chpcityrun.2015Selvom det var første gang løbet skulle afholdes, var der udsolgt og 600 til start. Vildt nok. Ruten var super lækker –  8,2 km hvor vi bl.a. skulle gennem Københavns Zoo og Søndermarken, som var fyldt med smukke stier. Og så var der også trailløb undervejs. Løbet startede allerede kl 9.00, da vi skulle løbe de første 3 km gennem Zoo, inden der blev åbnet for publikum. Startområdet var inde på det smukke Frederiksberg Slot. Og det blev da godt nok en lidt dårlig start for mig – Anni, da jeg åbenbart stod alt for langt nede i rækkerne og derfor nærmest kom sidst ud fra slottet og hen til indgangen ved Zoo. Derudover måtte jeg intervalløbe og sno mig gennem rækken af løbere, som havde travlt med at tage selfies inde i Zoo, mens de løb…. Hvad er det nu for en trend?? Endelig efter 1,5 km kunne jeg give den gas. Jeg havde ingen anelse om min placering, da jeg løb over målstregen. Men da Malene var dagens tidstager, fandt jeg hurtigt ud af det blev til en 3. plads –  kun ganske kort efter nr. 1 og 2. Der var lækre præmier fra Salomon, så jeg indkasserede 2 trøjer. Det var en skøn dag, som fortsatte ud på Nyhavn hvor KMD Ironman Copenhagen var igang, og jeg kunne heppe på min tidligere holdkammerat Kristin sammen med 100.000 andre.
Foto: City Run Copenhagen

Christianshavnermilen d. 6.7.2015

IMG_1691.JPGHvorfor ikke løbe lidt sightseeing sammen med den amerikanske del af familien, når nu vi var i “Staden”? Anne-Mette havde gode overtalelsesevner, så vi ankom spændte til Christianshavn for at løbe den lokale klubs traditionsrige succesløb: “Christianshavnermilen” – altså en dansk mil = 7.5 km, som førte os først rundt på Christiania, videre forbi operaen, og rundt på Christianshavn og Holmen. Vi fik indsnuset røg fra sjov tobak, set politiet i aktion og oplevede i det hele taget området fra en ny spændende vinkel. Ganske sjovt…
Anne-Mette ville bruge løbet som sidste forberedelse til Xterra Stockholm weekenden efter. Starten er altid lidt svær, når man ikke kender konkurrenterne. Lidt forsigtig placering i damernes startgruppe betød mange overhalinger i starten, inden jeg kunne finde min egen rytme.  Der var god afmærkning og rutevagter, men tilsyneladende et populært område, for vi skulle løbe ud og ind mellem mange cyklister, fodgængere, hundeluftere og hang arounds. De sidste 2 km var i modvind, men tempoet blev holdt oppe af lysten til at overhale de foranliggende. Tempoet blev 4:34 pr km, så det var en træt og godt tilfreds Anne-Mette, der krydsede målstregen som en af de første i aldersgruppen. De amerikanske gæster nød også ruten og deres første motionsløb i Danmark.

Zooløbet, Odense d. 17.6.2015

zoo1Fit4Run-Brian havde lagt op til en rigtig hyggedag for teamet på engen, når der skulle løbes Zooløb. Hyggen fik dog svære vilkår i den vedvarende regn, så det handlede bare om at holde varmen og få løbet sin konkurrence.
Vi havde netop fået nyt lækkert løbe- og tritøj fra Saysky, så det skulle selvfølgelig flashes – og godt så vi ud i vores nye outfit.
Anni skulle i ilden på 10 km kl. 18 som første løber. Anne-Mette var klar som hepper – en tvivlsom fornøjelse i regnen. Det våde vejr gjorde også ruten udfordrende og glat for løberne, så der var ikke lagt i kakkelovnen til nye rekorder. Med start fra engen gik ruten gennem Fruens Bøge og videre ind i Zoologisk Have, hvor dyrene dog klogeligt havde søgt læ for vind og regn. Der var et halvt hundrede skarpe sving, hvor man skulle passe på ikke at glide, og det var svært at holde godt flow. De sidste km på ruten gik op af Langelinie, hvor der var vejarbejde, så også her skulle tungen holdes lige i munden. Sidst på første runde stod Brian klar med den store linse og knipsede billeder. Så var der lige endnu en omgang mere på ruten. Anni holdt sin placering og løb i mål som 4. dame.
Godt gennemblødt kunne Anne-Mette nu afføre sig flere lag uld- og regntøj for at gøre klar til 5 km løbet. Gummistøvlerne blev afløst af et par løbesko med dupper, og det inderste lag løbetøj lignede mest af alt noget, man ville have på en vinterdag.
Opvarmningen var lidt minimalistisk, men kroppen blev klar til en tur i regnen. Ulla og Anni heppede – en god hjælp, når man pustende kæmper sig frem mod en god tid. Formen er stadig på vej op efter vinterens skader, så Anne-Mette kunne ikke andet end være godt tilfreds med løbet og en placering som 5. dame.
Vi kom hurtigt i det varme tøj igen – incl. hue og handsker, og så var det ellers hjem til et varmt bad og det uldne tæppe. Hyggen med Brian og de andre team kammerater må vi have til gode til en solrig dag.
Foto: Brian Jørgensen, FIT 4 RUN

Femina Kvindeløb, Fåborg d. 20.5.2015

10304712_10203699041147554_4505464927338025524_n[1]Kvindeløb har i langt tid ikke været blandt de fortrukne løb. Mest pga at det simpelthen er blevet for dyrt, og fordi trailløb bare er federe og sjovere.
Men denne onsdag i smukke Fåborg var en undtagelse, da Anni var så heldig at få et startnummer til de 5 km  – Tak Louise Amstrup-Hansen. 
Løbeuret var ikke lige blevet stillet, så der kunne holdes øje med  pace pr km, så det blev løb efter konceptet: “5 km er hurtig overstået, så løb til du kaster op”. Det gjorde hun så og med den taktik blev der sat pr i den skønne tid af 20:01. Super super tilfreds da der kun er løbet lange ture med orienternings kort, og så er skoven og bakkerne brugt som sjov træning og ikke et eneste intervalløb.
Yes, løb skal være sjovt – og det er det.

Skjern Å running challenge, d. 25.4.2015

skjernåAnni var med langs Skjern å….
Der blev taget en hurtig beslutning om at deltage i løb, når nu jeg var i det jyske til konfimation. Lørdag morgen 3 timer inden starten til Skjern å running challenge besluttede jeg at give Malene selskab på de 14,6 km fra Tarm til Skjern gennem Skjern Å ådal. Vi fik fikset en barnepige – tak Annika, og drønede afsted til løb.  Der var ikke mange mennesker at se, så godt vi kunne lokalisere en startportal. Men 10 min. før start dukkede folk op alle steder fra.
Starten gik, og efter få km startede regnvejret også. Det blev 14,6 meget flade, blæsende og våde km. Igen afsluttede jeg med at avancere en placering op i kvinderækken ved at hente en i spurten på de sidste 200 m. Der var dog noget kaos i resultaterne. Da jeg tog derfra, forlød det at jeg var blevet nr. 5, selvom jeg havde ligget i fronten under løbet og kun havde set en kvinde foran mig. Senere på dagen fik jeg dog at vide, at jeg var blevet råbt op til præmieoverrækkelse for en samlet 3. plads. Men da var jeg taget hjem – meget våd og kold.

Egeskov Slotsløb d. 25.4.2015

egeskov2Efter 6 måneders pause med løb er Anne-Mette ved at få gang i løbeskoene igen. Vinterpausen har sat sit spor på formen, men lysten til at få pulsen op fejler ikke noget. Og hvad er bedre for formkurven end et løb, hvor man presser sig selv lidt ekstra?
Egeskov Slot dannede en flot ramme om dagens løb. Og efter løbet kunne deltagerne da også komme gratis ind i parken ved fremvisning af løbsnummer. En god forretning at give 75 kr. for et startnummer i stedet for 180 kr i entre´, så det havde mange benyttet sig af.
Anne-Mette mente at 5 km ville være en fin distance at starte ud med, men ved tilmeldingen viste det sig at ruten var 5,5 – og efter løbet viste GPSén, at turen var 5,7 km. Men det er jo ren bonus. Læs resten

Ruteinspektion til Trailløb Stige Ø

trail3Dagens tur på Stige Ø gav masser af gode ideer til årets rute på Trailløb Stige Ø d. 22. marts. Den bliver ganske udfordrende…..
Vi lover masser af bakker og højdemeter, flotte udsigter, våde sko og måske også lidt udfordring til armene ?

Det bliver simpelthen løbet du ikke vil gå glip af. Meld dig til her på hjemmesiden under Fanen “Trailløb Stige Ø”.

Trail1trail4Trail2

Thurøløbet d. 10.9.2014

Dagens træning for Tine var henlagt til deltagelse i Thurøløbet på 7 km distancen. Et løb specielt lavet til skolerne i lokalområdet, så de yngste løbere var klart i overtal, så gennemsnitsalderen blev trukket lidt op. Solen varmede godt under den fælles opvarmning, og kl. 18 var vi klar til start. Endnu en Fit4Runner (Margrethe Frydenborg) stillede til start, og som forventet var hun hurtigt væk. Derfor gjaldt det om at finde sin egen rytme og ellers få flyttet fusserne. Ruten er meget afvekslende og de mange små bakker trækker tænder ud. Heldigvis kom en herre og agerede hare fra 1,5 km og til mål. Dejlig måde at blive presset lidt ekstra på og øve sig i at ligge i læ. Måtte dog finde mig i at blive overhalet af en anden kvinde 500m før mål, og kræfterne til slutspurten udeblev. Men jeg var alligevel godt tilfreds med at komme rundt på lige over 32 min og med en mindfulness CD som lodtrækningspræmie – den skal holdkammeraterne nok blive glade for at prøve specielt med henblik på “kropsscanning” og “soveøvelse”.
Foto: Claus Nicolajsen.