EM cross duathlon og triathlon, Molveno, Italien d. 24.-26.9.2021

I smukke omgivelser ved Molveno-søen i Italien skulle kampen om Europamesterskabet i både cross duathlon og triathlon stå. Det var lidt af et sats at deltage i begge konkurrencer, men når nu man har valgt at køre 15 timer i bil for at komme frem, så man man jo lige så godt prøve lykken. Terrænet viste sig at blive en hård modstander.
Første konkurrence for Anne-Mette var Cross Duathlon, og det blev en monster hård dag. Jeg måtte kæmpe med at få vejret i højden, og MTB ruten var en af de virkelig hårde, der trak tænder ud med lange og stejle stigninger.
Der var desværre ikke andre, der ville lege med i min aldersgruppe, så planen var at spare kræfter til triathlon, men det var umuligt. Så var det jo heldigt, at belønningen var en guldmedalje og et europamesterskab.
Sjovere var det i triathlon, hvor vi var flere jævnbyrdige til at kæmpe om medaljerne. Jeg var bedre akklimatiseret og kunne bedre give fuld gas på sporet.
Svømningen gik super fint i den krystalklare sø. MTB ruten blev en lang battle med min franske konkurrent, som kørte hurtigt op, mens jeg overhalede på nedkørslerne. På løbet måtte jeg dog se i øjnene, at jeg ikke kunne hente guldmedaljen hjem. Men jeg var godt tilfreds med min præstation i alle discipliner og min sølvmedalje.
 
 

XTERRA Belgien d. 10.7.2021

Så blev det endeligt muligt at konkurrere i udlandet.
Sammen med Anette Jensen fra Næsby Cykel Motion tog Anne-Mette til XTERRA Belgien i begyndelsen af juli. Et stævne hvor der er garanti for fest og stemning.
Slaget skulle stå i den smukke bjergrige by Namur i Vallonien, den sydlige del af Belgien.
Konkurrencen ville starte med 1500m svømning i floden Meuse. Pga skibstrafik fik vi kun en kort mulighed for at blive dus med vandforholdene.
MTB ruten på 2 x 18 km havde en del højdemeter. Men største udfordring ville uden tvivl blive mudder, som gjorde en lang passage umulig at cykle.
Løberuten startede med opstigning gennem en jungleagtig slugt, hvor der skulle bruges både arme og ben på vejen op. Så fulgte et langt lige stræk, inden et teknisk nedløb. I alt 2 x 5 km.

Læs resten

DM aquathlon, Ringe d. 8.5.2021

Så fik jeg (Anne-Mette) også prøvet kræfter med DM i aquathlon – 1000m svøm og 5 km løb.
Lidt specielt at stå til start i svømmehallen uden svømmetræning de sidste 5 måneder, hvor der ikke har været adgang til svømmehallerne på grund af Covid-19. Men det var jo samme vilkår for os alle.
Et par gange havde jeg dog fået svømmet helt kort distance, idet jeg var hoppet i våddragten til et par korte ture i Havnebadet. De 8-10 grader inviterede dog ikke til mere end max. 500m – men lidt gen-tilvænning gav det da.
I ført tri-dragt for første gang i laaaaaang tid, var jeg klar til start ved bassinkanten. Svømningen gik egentlig ganske fint, men jeg havde ikke forinden fået styr på, om og hvornår vi ville få markeringer i vandet så måtte stoppe og spørge, hvor langt jeg var nået et par gange. ROOKIEMISTAKE!
Kom op af vandet som 5 overall og som første i min AG.
På med løbesko og nummer i skiftezonen i hallen, inden det hurtigt gik videre ud på løberuten, 4 omgange a 1250m. Der var fint hul igennem til benene, og selv i den våde dragt (ikke at forveksle med våddragt) generede kulden ikke.
Det lykkedes at finde godt flow, fin pace og overhale et par stykker med hurtigste løbesplit, så det blev en samlet 3 plads og DM guld i min aldersgruppe.
Fedt fedt at køre stævne igen med klubkammerater og trivenner. Nød at banke afsted med høj puls, men underligt at være afsted uden min MTB.
Løbetræningen har virkelig båret frugt – tak Mikkel Justesen fra CyclingPower for at holde mig til ilden.

XTERRA sæson med 4 sejre og et europamesterskab

Så er dette års forrygende XTERRA sæson slut for Anne-Mette. 
Der har været skruet op for træningsintensiteten i år, og det har båret frugt med 4 sejre på stribe, hvoraf det ene var et europamesterskab.
Sæsonen blev åbnet i Århus, hvor der blev kæmpet på de velkendte spor i Marselisborgskoven. Altid en fest at køre i Århus med mange venner på startstregen og som heppere.
Derefter gik turen i sommerferien til Frankrig, hvor især svømmeruten er berygtet. Alle deltagere startede på en gang i en massestart, men derefter ventede sprøde ruter på både MTB og løb. Løbet i Frankrig er også kendt for en legendarisk bikepark i målområdet, så der kom det store smil frem.
Det europæiske XTERRA mesterskab blev afviklet i Tjekkiet. Et super flot og velorganiseret løb i smukke omgivelser.
Afslutningsvis gik turen til Luxembourg, der afviklede deres første XTERRA stævne. Der blev som noget helt unikt svømmet i en flod, der dannede grænse mellem Tyskland og Luxembourg. Jeg havde ikke forestillet mig så bjergrigt et landskab, men fantastiske udsigter mødte os på MTB og løberuten.
Som vinder af agegroup har sæsonen indbragt ikke mindre end 4 x kvalifikation til VM på Hawaii, men der deltager jeg ikke denne gang. Jeg har allerede haft en lang sæson og er mæt på oplevelser og rejser for en stund.

VM Cross Triathlon, Pontevedra Spanien d. 30.4.2019

Podiet ved VM, AG 50-55

Go’morgen fra Spanien – dagen derpå.
I går deltog jeg ved årets store mål, VM Cross Triathlon i Pontevedra, Spanien. 
Håbede at køre om en podieplads, men gentagne problemer med skader, og en rute der ikke lige lå til mig, nedtonede forventningerne.
Stående i våddragten bliver sommerfuglene i maven mærkbare. Vi er 19 i min aldersgruppe, men alle damer starter samtidig – som de sidste af alle.
Pyntet med neoprenhue føles vandets 14,6 grader ikke så koldt som ventet. Med næsten 3 år uden kvalificeret svømmetræning, må jeg bare prøve at finde ind i mit eget tempo og komme igennem så godt som muligt. Ud til vendingen er der modstrøm. Lækkert at vende og få mere fart på de sidste 500m.
I skiftezonen kan jeg se, at mange konkurrenter allerede er ude på cyklen. Så må jeg ud og jagte. Men lårene kramper, hver gang jeg forsøger at bukke mig for at få cykelskoene på. Argh…. tiden går. Da lårmusklerne endelig vil samarbejde, er fingrene for kolde til at få strammet spænderne på cykelskoene. Ynkeligt skifte. Læs resten

G U L D F E S T på Ibiza…..

Foto: Jon Izeta

Det var ikke det berygtede natteliv, der var målet for turen til Ibiza i uge 43, hvor øen dannede ramme om ITU EM multisportfestival.
For Anne-Mette handlede det om medaljekamp i både cross duathlon og cross triathlon. Lidt satset med 2 konkurrencer med kun 1 dag imellem. Men altid rart med 2 skud i bøssen, hvis første skud rammer forbi.
Øen blev et dejligt bekendtskab. Smuk natur og solrigt med 21-24 grader.
Crossduathlon var min første konkurrence og bestod af 6,5 km løb, 18 km MTB og 4,5 km løb. Ikke den bedste fordeling for mig, da jeg jo er stærkest på cyklen. Læs resten

VM Multisportfestival Fyn, juli 2018

Anne-Mette og Tina klar til VM crosstriathlon i Svendborg.
Foto: Lise Myltoft

At køre VM Crosstriathlon på hjemmebane var intet mindre end en kæmpe fest. Lang tids træning kulminerede med en oplevelse af de helt store. 
VM i crosstriathlon blev afviklet i Svendborg. Det var fantastisk at få lov til at køre på hjemmebane – imponerende så mange der var mødt op for at opleve VM og heppe. Det gav helt sikkert lidt ekstra power.
Der blev kæmpet til sidste sveddråbe om podiepladserne, og det indbragte sølv!
Vi var også på banen i Meddelfart, hvor Tina løb 5 km og Anne-Mette fik debut med VM aquathlon.
Se med på videoen og oplev lidt af stemningen – se den i HD

EM XTERRA duathlon, Rebild d. 22.4.2018

“Stairways to heaven” – hård løberute.

EM i XTERRA duathlon og campinglivets glæder i Rebild er en rigtig god kombi.
Sammen med tri-venner og familie satte Tina og jeg kursen mod Safaricamping, hvor vi blev indlogeret i en super minimalistisk hytte uden ret meget andet end madrasser. Heldigvis viste vejret sig fra sin skønneste side, og vi behøvede ikke klemme os sammen indendørs.
Lørdag morgen stod på rutetest. Tina skulle dog lige have fikset et utæt baghjul, der havde tabt pusten under den lange køretur til Nordjylland.
Vi lagde ud med MTB, hvor ruten viste sig at være hurtig og uden svære passager. Ruten på 15 km skulle gennemkøres 2 gange. Der var knastørt og godt greb overalt – så der skulle nok komme hurtige tider under søndagens konkurrence.
Så hoppede vi i løbeskoene, men valgte dog at spare benene og tog de mange trapper i gå-tempo. Det viste sig, at vi skulle op på de højeste bakketoppe, og skulle bestige Stairways to heaven – en mega lang trappe lige op i himlen. Hver omgang på 2,5 km havde ikke mindre end 138 hm. Så de 2 x 5 km km løb ville byde på næsten 600 hm. Fy for den……  Læs resten

XTERRA VM, Hawaii d. 23.10.2016 – løbsberetning

img_3206Det viste sig at blive hårdere end ventet at jagte en medalje ved dette års XTERRA VM.
Efter sidste års uheld med en brækket ankel og en sluttid kun 7 sek. fra podiet, var jeg opsat på at give den hele armen forhåbentlig med et større overskud til også at nyde anstrengelserne.

På Maui
Med ankomst en uge før ræs var der god tid til at nyde livet som solbader, svømme med skildpadder, være turist og hænge ud med de andre danske atleter til både hygge og træning. Jeg oplevede Maui´s smukke natur, de fantastiske udsigter og rige dyreliv fra cykel, i løbesko og iført badedragt og svømmebriller. En ren drøm at være på Hawaii igen.
img_3006.jpgJeg fik afprøvet ruterne til alle discipliner, og det tegnede perfekt. MTB ruten knastør med godt greb og fantastisk flow, løberuten stejl og hård – og på Flemming Beach, hvor svømmestarten skulle gå, var der konstant kæmpebølger. Jeg er rimelig habil svømmer og føler mig tryg i vandet, så nok ikke en ulempe for mig.

 

Læs resten

DM guld i Cross Triatlon ved Svendborg

IMG_4663DM GULD – CROSS TRIATLON 2016….
For første gang nogensinde blev der i år afholdt DM i Cross Triatlon. Lidt tankevækkende, at det ikke er sket før, med den succes sporten allerede har i XTERRA regi og i andre lande.
Ikke desto mindre skal Danmark være vært, når der i 2018 skal afvikles VM i 4 forskellige triatlon discipliner, herunder Cross Triatlon. Som et nyt koncept vil man fra 2017 samle 4 VM´er under et i samme uge, hvilket også kommer til at gøre sig gældende i Danmark. Her er det de fynske klubber, der står sammen som arrangører, og bruger nu de næste år til at planlægge, øve og optimere på de forskellige stævner. Det giver os som udøvere en unik mulighed for at komme ud og prøve forholdene de enkelte steder og komme med feedback. Læs resten