Trailløb Stige Ø – igen en succes!

Klar til start på 12 km…..

Dette års Trailløb Stige Ø blev velsignet af skønt forårsvejr med høj sol og sommeragtige temperaturer.
Omkring 150 løbere var mødt op og var friske på masser af udfordringer. Ruten var 3 km og skulle gennemføres 2 eller 4 gange afhængig af valgte distance. Hver omgang bød på ca. 80 hm, mudderhuller og naturlige forhindringer – altså var man sikker på sved på panden.
Vi lægger vægt på at give deltagerne en løbeoplevelse af den slags, vi selv foretrækker. Det skal helst være i smukke og udfordrende omgivelser med så lidt asfalt som muligt. Man må gerne kunne mærke, at man skal arbejde for sagen. Læs resten

Trailløb Stige Ø d. 22.3.2015

10957711_361941437325696_5863482939974556881_nPå en lækker forårsdag med sol og vind til kinderne fik 120 løbere fornøjelsen af at løbe Trailløb Stige Ø. Vi havde brugt lørdagen på at lave en lækker og afvekslende rute – som sædvanlig med masser af fantasi fra vores trofaste banebyggere Jan og Mogens. Turen gik traditionen tro op over de stejleste bakker på Stige Ø og dermed op til flotte udsigter. Grøfter med knap så lækkert vand skulle passeres adskellige gange, hvorefter man kom ind i skoven til de snørklede Gorillastier. Pustende blev parkourbanen passeret, og kroppen klemmet gennem et lille hul i muren. Resterne af forbrændingsanlægget, der står tilbage med rå beton og stålskelet, var også en del af ruten. Bedst som man troede, at man var rundt på en omgang, gik det op af en mega stejl bakke – heldigvis med reb til at trække sig op, så armkræfterne kom også på en prøve.
Der var ikke mange lette km på årets rute, så pulsen lå for de fleste løbere konstant i det røde felt – men det var der nu ingen, der brokkede sig over. Man deltager i Trailløb Stige Ø for at få en udfordring ud over det sædvanlige.
På Team Fit4Run hygger vi os med at lave løbet, og vi glæder os over at se løbere i alle aldre give den gas på den krævende rute.
Vi er begunstiget med nogle super gode sponsorer, der i den grad med til at gøre løbet til en fest med et hav af flotte præmier, god forplejning og pålidelig tidtagning. Også stor tak til jer, der giver en hjælpende hånd med ved løbet. Uden jer gik det ikke….
10439357_361932267326613_5796927602286187859_n