Vestergade MTB cup 2. afd. Grusgraven, Varde d. 26.2.2012

Varde Cykelklub havde meldt om mudder og dårligt føre i Grusgraven, men vi blev alle snydt. I stedet fik vi det skønneste solskin og perfekte forhold til dagens MTB løb. Totalt fed og hurtig rute krydret med masser af spændende udfordringer i et afvekslende terræn – en sand fornøjelse. Anni og Anne-Mette var med i den store startgruppe med damer og herre motion. Der blev gået til makronerne fra start. Ingen ville havne i flaskehalsene, men der opstod alligevel kø flere steder på første omgang. Vi havde klart vores force på opkørsler og de tekniske stykker, men her blev vi desværre fanget bag en del mænd, som kunne tonse fra os på de brede lige spor. Sådan er det, når der er mange på sporet – Varde Cykelklubs MTB løb spiller bare, og det trækker jo folk til. Damefeltet var stort og stærkt i dag, så det var en hård dyst. Første dame trak hurtigt fra, mens vi andre dystede om de næste placeringer, der skiftede nogle gange ude på ruten. Anni og Anne-Mette passerede målstregen som nr. 4 og 5 – lige udenfor det eftertragtede podie. Foto: Søren Thomsen

Vasaløbet, åbent spor, d. 26.2.2012 Sälen, Sverige

Camillas lagde hårdt ud med sin langrends karriere ved det berygtede Vasaloppet. Løbet er et traditionsrigt klassisk langrendsløb på 90 km. I alt bestiges 812 højdemeter. Camilla tog turen sammen med 6 andre danskere og med indlogering tæt på sporet blev det til nogle hyggelige tilvænningsdage med teknisk træning og små ture i konkurrencelignende terræn. På løbsdagen skulle vi op kl. 03.00 for at kunne nå at køre de 125km til startstedet, og ikke mindst få fordøjet morgenmaden. Der var minus 13 grader C og der stod vi så kl. 07.00 og pyntede i stramt outfit. Det var umuligt at blive varm, så vi var et par stykker, der lod os friste af bålvarme og udskød starten lidt. Læs resten

Teamtur uge 7, Ebeltoft

Anni og Anne-Mette var inviteret i kajakklubben for at fortælle om West Coast eXplorer og forberedelserne til løbet. Det blev startskuddet til at komme i gang med vores focus punkter. Anni måtte i gang med sin hidtil største udfordring: At blive fortrolig med heste og lære ridningens kunst. Vi har lånt søde Bella til formålet, og Anne-Mette er ridelærer.
Endnu en gang havde holdet sat hinanden stævne til fællestræning. Læs resten