OMM extrem marathon, Silkeborg d. 26.-27.5.2012

Camillas oprindelige makker hoppede fra  kun 2 uger før OMM eXtrem maraton 2012. Men Simon Grimstrup meldte sig på banen: ”Hey – du gav den god gas til DM, vil du løbe OMM med mig?” Med Silkeborgskovene som hans baghave, kunne det ikke gå galt -og det gjorde det heller ikke. Distancen var X50 – mellemsvær orientering. Starten på 1. etape gik kl. 16 lørdag. Forud ventede 35km terrænløb med 32 poster, høj sol med op til 25 grader og flere vand passager. Som entré til nightcampen, sluttede 1.etape med en fed 350m svævebane hen over Slåensø. Efter en nat i Team Fit4Run´s specialsyede telt (det mindste i campen) og på partyballonunderlag, startede 2. etape kl. 8.30 søndag morgen. Simon styrede igen både kort og hastighed, så Camilla oplevede at være svageste led. Men humøret og benene var fine, og da der ikke skulle tages så mange beslutninger, havde hun overskud til at stemple og nyde det fede terræn. Efter sammenlagt 70 tilbagelagte km og den ondeste afslutning med mange højdemeter, løb de i mål som nr. 1 (med sammenlagt 40 minutter ned til 2´erne).
Foto fra løbets hjemmeside

Webike cup racer, 2. afd., Svendborg d. 22.5.2012

Det var en temmelig stresset Anne-Mette, der ankom til Svendborg få min før forventet start. Alle andre vidste åbenbart, at løbet var kl. 18 (som det plejer) og ikke kl. 17, som det stod i rundsendte mail. Med 1 time ekstra var der tid til at prøvekøre løbets eneste bakke. Der skulle uddeles førertrøje inden start. Nu siger man jo, at sådan en giver vinger. Iklædt en herre trøje i str. XL, var det måske vingerne, der blafrede i vinden? Læs resten

Giant-24, MTB i Rold Skov d. 19.-20.5.2012

Med hele holdet køreklar, kunne vi stille til start med både et hold og en solorytter. For at have god tid ankom vi fredag aften. Det var til en stort set tom stævneplads, så vi var spændte på, hvad der var i vente. Men næste morgen kom der mere liv på pladsen. Og Camilla indfandt sig efter 6 timers rejse med det offentlige fra Fanø.
Anne-Mette havde med sine spidse albuer fået første omgang for holdet, så hun stod på startlisten sammen med Anni der kastede sig ud i 9+6 timers soloridt. Anne-Mette kom godt fra start, så vi førte klassen efter første omgang. Værre gik det for Anni, der fik 2 punkteringer og måtte løbe tilbage efter nye slanger. Det kostede 1 omgang i regnskabet. Vi andre prøvede at opmuntre lidt ved at putte slik og andre godter i kassen i soloteltet. Anni kørte 5 gode omgange, men så blev knæet ømt og kørslen  indstillet til næste morgen. Holdet kørte videre med gode tider, der øgede forspringet til de jagtende hold. Alligevel var der da tid til at sludre med venner og bekendte. Så god tid, at Camille missede et skifte, der sendte Line ud på en ekstra omgang. Ups…. Men da Camilla så efterfølgende kørte en fantom tid, blev hun tilgivet og modtaget med en krammer af Line. Læs resten

Eventyrløbet, Odense og Trimtex MTB-O cup, Tisvilde Hegn d. 17.5.2012

Anni løb torsdag sit første konkurrence løb i mange måneder, efter en løbeskade har afholdt både hende og Anne-Mette fra løbe siden januar. Anni havde byttet sit start nummer fra gruppe 1 på 10 km til en gruppe 1 på 5 km. Forventningen til tiden var ikke så store, da det kun var 5. gang hun løb 5 km. Så det var bare for at få en god oplevelse uden smerter i foden. Det blev en super god dag, hvor man blev grebet af stemningen. Så Anni kom derfor i mål med en tid på 21.42 – uden efterfølgende problemer. Derefter stod det på hygge med arbejdskollegaerne og musik.
Anne-Mette kunne stadig ikke løbe, så hun kørte til Sjælland for at samle point i MTB -O cuppen, der denne gang skulle køres i Tisvilde Hegn. Det var et rigtig fedt terræn med masser af udfordringer i from af både bakker, sand og tekniske passager. Orienteringen gik uden de store bom, og der var fart nok i benene til at køre endnu en 1. plads hjem. Så nu ligger Anne-Mette lunt i front i den samlede stilling.

Grejsdalløbet, Vejle d. 13.5.2012

Når der skal trænes højdemeter til de Østrigske alper, må man lede længe på Danmarks kortet for at finde et godt sted. Ved nærsyn af ruten til Grejsdalsløbet fandt Line og Anne-Mette løsningen. 130 km ruten bød på 13 kategoriserede stigninger – bl.a. den berygtede Kiddesvej med en stigning på 23%. MTBen blev igen udstyret med frække dæk, og truppen blev udvidet med Marie Tindborg, der også gir og selskab ved Nordic-24. Læs resten

Nordisk Challenge, Silkeborg d. 12.5.2012

– Et klssisk adventurerace i Silkeborg, som var skruet sindsygt godt sammen. Hjælperne var imødekommende, og terrænet for fedt, så motivationen blev holdt oppe i alle 15 timer. Camilla kom med på et afbud hos Endofin Junkies bare 2 dage før løbet. Så hun dannede hold med Mikael på 29 og Tobias på 19 år. De havde aldrig kørt med en pige, så det blev et eksperiment. Der blev lagt ud med 6 km o-løb, og derefter MTB-O mod Ry, hvor en kanotur i 15 sek.meter ventede. Så kom der mere orientering til fods og på cykel, hvor vi kom over Laven, Svejbæk og Sejs. Her skulle cyklerne fragtes over med kano. Efter endnu en gang MTB-O ankom holdet til stjernecentrum i Silkeborg. Her mødte vi flere andre hold, og byen summede af liv og aktivitet. 5 loops foregik her – til lands, i luften og omkring Silkeborg by. De 2 friske gutter gav den go gas! – Men desværre måtte Tobias erkende at energien var brugt op, så vi fortsatte 2 mand. Specielt coastenering etapen med våddragt og vest var en kongedisciplin. Den bestod af vandpassager og svømning kombineret med o-løb, rafting, klatring og udspring. Efter disse loops kunne vi cykle mod mål og trille over stregen som 4. bedste mix-hold 5 min. efter nr. 3. Men da vi havde smidt en mand, talte vi ikke som gennemført. Men målsætning var at få god løbserfaring og god træning, så vi var godt tilfredse.

H12 MTB, Grib Skov d. 12.5.2012

Sidste år kørte Tine en 3.plads hjem i 12 timers solo og vandt derved et startnummer til 2012. Anni valgt at følge trop, så vi denne weekend også var repræsenteret i løb på Sjælland – Grib Skov. Med udsigt til kuling, lave temperaturer og regn kunne det godt blive en “lang lørdag” med 12 timer i sadlen på en 14 km rundstrækning. Planen var at vi ville forsøge at følges så længe som muligt og bare holde små pauser til at spise og tanke vand. Hvis den ene havde super gode ben, måtte der bare køres. Men det viste sig at vi begge var flyvende, så vi fulgtes de første 5 timer, indtil Tine fik så store problemer med gearene at hun helt måtte udgå efter 6 timer. Først der fandt vi ud af , at vi lå nummer 2 og 3. Det gav Anni lidt ekstra energi de næste timer. Regnen fik dog i mange timer ruten til at være som en skøjtebane, samtidig med at koncentrationen var dalende. Det resulterede i 3 styrt på en runde og Anni præsterede endda at styrte det samme sted 3 runder i træk. Efter 12 timer sluttede Anni som nr. 2 – 10 min efter nr. 1. Tæt ræs trods 12 timers intensiv konkurrence. Der var hyldest ved en  flot og professionel præmieoverrækkelse, som næsten fik Anni til at føle sig som en verdensmester. Sådan endte “lang lørdag” med at blive “lækker lørdag” for Anni. Desværre kun delvis for Tine, men hun fik dog testet at benene uden problemer kunne træde 6 timer i hårdt terræn.

Webike MTB cup, 2. afd. Stige Ø d. 9.5.2012

Det var en travl aften på Stige Ø. Anni og Anne-Mette var på kanalen til det ugentlige kajakhandicap, og Camilla til Webikecup. Hun havde prøvekørt det knastørre spor dagen før, men med dagens regn var det blevet godt fedtet. Der skulle køres 60 min plus omgang færdig. Hver omgang var 5.2 km med 105 hm. Den førende pige kørte ret aggressivt på 1. omgang for at holde sin placering. Med 10 km løb i benene havde Camilla ikke det store behov for at blive ved med at forsøge at komme forbi. MEN så kom den lille djævel op i hende! Der var jo ingen grund til at spare sig, regnen var holdt op og ruten var sjov med snoede singletrack, rådne bakker, træforhindringer og mudrede huller. Camilla kom i front og efter 3 omgange kørte hun i mål til en overbevisende sejr og et gavekort til WeBike. Så nu er der håb for at få lavet gearene med et nyt geardrop.

Harzen MTB træningstur, Braunlage d. 4.-6.5.2012

Meget morgenfriske kørte vi mod Harzen fredag morgen. Jan og Nikolaj var med som bonus hygge. Jan på cykel og Niko på afslapnings tur efter DM sejren i basket med Bakken Bears. 7 timer senere kunne vi nyde en klap-sammen frokost i solen i Braunlage. Men det var jo bakkerne der lokkede, så vi kom hurtigt i cykeltøjet og ud i terrænet. Der skulle høstes gode højdemeter fra start, så vi kørte til toppen af Brocken – hurtigere end toget! OP kom vi i god stil – udsigten og et par energibarer kunne nydes. Læs resten

MTB Prison Break, Horsens d. 4.5.2012

Cykling indenfor murene i Horsens fængsel var hvad der ventede Tine og 600 andre MTB entusiaster som optakt til Giro de Italia. Selv den fra TV kendte røde djævel var mødt frem til start og sendte feltet af sted med fork og tilråb. Starten gik fra midten af fængslet og ud gennem et hul i muren lavet til lejligheden. Herfra var der 4 km gennem byen, indtil løbet blev givet frit. Efter 15 km i godt tempo blev vi mødt at de første stigninger og singletracks. Super fede spor, hvor der skulle trædes til, og på nedkørslerne blev teknikken testet. Det viste sig, at der er mange sprøde spor, bakker og højdemeter i Horsens og omegn!! Efter 45 km på ca. 3 timer var benene ved at være møre, så dejligt med depot, hvor man kunne forsyne sig med saft, kage og banan. Opmuntringen lød at det værste var overstået – resten nydelse! Tilbage i byen og 20 km urbanride. Rundt om havnen, gennem kunstmuseet, op og ned af trapper, rundt om en sø, forbi stadion og retur til fængslet for at slutte af med 3 runder sigthseeing. Dejligt at kunne afslutte maraton escape ruten med tilråb fra Djævlen selv og krydse stregen efter 81 km og 1.100 højdemeter som 3. dame. Ryggen blev rettet ud indtaget og benene strakt, og så var der suppe. Motion er fantastisk – specielt bagefter.