Webike cup racer, 3. afd. Morud d. 19.6. og Powercup, 3. afd. Fredericia d. 27.6.2012

Powercuppens 3. afd. skulle køres i Fredericia. Anne-Mette havde glædet sig til en tur i Hannerupskoven, men det må hun have til gode til sidste afd. I stedet var ruten lagt rundt i et mindre område omkring hallen. Terrænet bød ikke på de store udfordringer, så det blev tons – hurtigst muligt i 1 time. Men Fredericia Cykelklub hyggede om deltagerne med en lille bod, så vi kunne få fyldt depoterne inden præmieregnen. Anne-Mette høstede førstepladsen og et par nye slanger.     Resultater
Det blev til hattrick for Anne-Mette ved 3. afd. af Webike cuppen, hvor der igen blev kørt på racer.

 

Læs resten

Nordic-24, Holte d. 16.-17.6.2012

For 4. år i træk var Team Fit4Run til start ved Nordic-24. Denne gang med Anni, Line, Anne-Mette og ny rookie – Marie, særlig lånt til lejligheden. Vi slog lejr fredag aften, og stemningen indfandt sig med det samme. På pladsen var alle hjælpere i fuld sving med at gøre klar, mens vi kunne nyde deres lækre mad. I nattens løb, blev snorkelyde suppleret af lyden af regn på teltdugen. Lidt bekymrende, men lørdag morgen kom “Wake up, it´s a beautiful morning” ud af højtalerne og vejret viste sig fra sin bedste side. På med solbrillerne. Læs resten

Alpentour Trophy MTB etapeløb, Schladming Østrig d. 31.5.-3.6.2012

De Østrigske alper fristede, så Team Fit4Run stillede med 2 x dameduo. Allerede ved ankomsten kunne man få en fornemmelse af, hvad der ventede. Udenfor vores lejlighed var der udsigt til flotte sneklædte bjergtoppe, og løbsruten ville bringe os til toppen af hver og en. Vi havde et par dage til at prøvekøre lidt af turen, men det var med begrænset succes. Det var håbløst at finde de rigtige spor, men vi fik da en ide om terrænet. Vi nåede også et besøg på Dachstein Gletcheren i 3000m, hvor skiliftene stadig kørte. Cyklerne skulle klargøres til løbet, og her fik vi stor gavn af vores nye venner i den lokale cykelshop. Alle skavanker på cyklerne blev mødt med et smil og: ”I can fix it!” Man skal lede længe efter så sød, effektiv og billig service. Lidt goodies til mekanikerne var velfortjent. Vejret i Schladming havde ikke været for godt, så til første etape stod vi klar ved startstregen med rygsæk fyldt med regntøj. Læs resten