Videbæk adventures d. 22.9.2012

For første gang i 2012 skulle Team Fit4Run på banen til adventurerace. Tine, Anni og Camilla tog turen til Videbæk, vest for Herning. For ikke at lægge for hårdt ud efter mange skader, var der meldt til på challenge distancen.
Der var et par timer til at få gjort grej klar og derefter at få lidt hvile på langs. Til briefingen blev der udleveret kort, og vi var alle spændte på at køre vores første adventurerace sammen. Anni og Tines har kørt mange race sammen og kender hinanden i pressede situationer – Camilla var spændt på hvordan det ville være at falde ind på holdet. Dels fordi man bare skal være mere skarp end til træning og så er det jo ikke en nem rolle at skulle være stand in for “farmor” (læs: Anne-Mette).

Læs resten

Adventureklar – Anni, så kan du lære det!!

Første og sidste adventure race i 2012 for et rent Team Fit4Run hold skal køres på lørdag i Videbæk. Camilla har kørt et flere race i år med forskellige hold, men det er første for Anni og Tine efter et år med mange skader, hvilket også er en af grundene til at Anne-Mette ikke kan være med. Men Anne-Mette har ihærdigt sørget for at få Anni i adventure stemning og form gennem de sidste ugers træning. Kajakken og MTB bliver flittig luftet og i sidste uge stod den på en svømmetur på en dejlig øde strand ved Kerteminde. Det var en lidt blæsende og kold aften, men ingen nåde. Vi skulle afsted! Vi trækker i svømmeudstyret og skal i vandet.  Anni syntes godt nok vandet er koldt og står og sopper lidt i vandkanten, mens hun overvejer, om det her nu er klogt og sjovt… Anne-Mette hopper i som en glad fisk og råber lidt gnavent  eller måske overlegent: “Anni kom så i NU, hvis vi skal svømme. Ellers ligger jeg jo her og bliver kold…..” Og vups!, så er vi begge afsted. Læs resten

DM marathon kajak, Silkeborg d. 2.9.2012

Efter 16 års fravær fra kaproning i kajak, havde Anne-Mette vovet sig ud til løb igen. Nu var Anni blevet DM klar, og hun havde fuldstændig styr på opgavefordelingen: Hjernen sidder foran, og maskinen sidder badgerst!
“READY” efterfulgt af et skud, er startproceduren til DM i marathon kajak. Det gik dog en kende stærkt for Anni, som hverken var ready eller klar til at blive skudt afsted. Læs resten

Stafet for livet, Odense d. 25.-26.8.2012 og Svendborg d. 1.-2.9.2012

Lørdagens træning var i dagens anledning i en god sags tjeneste – nemlig “Stafet for livet”. Weekenden forinden havde Anne-Mette deltaget med “Stines kampfæller” i Odense, og nu var det Tines tur til i Svendborg at være med til at samle penge ind til kampen mod kræft. Som løber for KFUM Spejderne rundede Tine10 km. Man klikkede på tælleren for hver 300m. Der blev “gået af” og hygge snakket med endnu flere klik, inden turen gik videre til et frisk havdip efterfulgt af stegte ål ved svigermekanikken. Søndag morgen blev lille sovende Sebastian læsset i barnevognen og af sted igen til Stafet for livet. 2 timer med fuld fart på vognen og flere klik på tælleren. Dobbelt op for Sebastian var med til sit første velgørenheds løb.
D. 29.9. er der igen mulighed for at bruge sine ben til velgørenhed. Du kan være med i Ulandsløbet, hvor al deltagerbetaling går ubeskåret til et vand- og sanitetsprojekt i Togo, Vestafrika.