Kursen er lagt – træningsprogrammet iværksat

Med store planer om mange adventureraces og krævende MTB løb i den kommende sæson skal der struktureret og målrettet træning til. Så er det godt med ekspertviden fra selveste chefen i LHH training – Line. Hun har sammansat et spændende og udfordrende program til holdet, som skal holde os beskæftiget hen over vinteren. Line stod for præsentationen, Anni, Tine og Anne-Mette for afprøvning af øvelserne, mens Camilla stod bag kameraet. Vi får i hvert fald sved på panden i de næste mange træninger! Med lidt forklaringer om de forskellige fysiologiske begreber fik vi også styr på cykelprogrammet, som Line har tilpasset helt efter de løb vi skal deltage i. Nu rykker vi!!

Powercup 1. afd., Ibjerg d. 28.10.2012

Dejlig dag i skoven
Solen stråler fra oven
Sporet var tørt og lækkert
Anne-Mette i Team Fit4Run tøj – frækkert
Med knald gode ben
Op af bakke, over stok og sten

Det gode vejr fik rigtige mange MTB ryttere ud i skoven til vinterens første Powercup. Ruten ved Ibjerg var knas tør og perfekt med god udnyttelse af bakkerne og godt flow. Efterhånden har vi alle lært, hvor vi skal placere os i starten, så der er ikke så mange vilde overhalinger. Med kun 4 dameryttere  til start kunne vi placere os nogenlunde samlet, hvor vi kunne holde øje med hinanden. Mette Laursen trak godt fra på første omgang og lagde sig foran Anne-Mette, der satsede på at Mette nok gik kold. Men sådan gik det nu ikke helt…. På den ene omgang, kørte Anne-Mette dog hurtigste tid, men det var ikke nok til at hente Mette, der snuppede sejren i dag.  Resultater       Foto

Cross duathlon, Esbjerg d. 28.10.2012

Det var desværre ikke mange kvinder, der var til start på den lange distance med 3 km løb – 9 km MTB – 3 løb- 9 MTB – 3 løb. Men det blev alligevel til en tæt og hård battle om første pladsen, som Anni endte med at tage med kun få sekunder. Det skulle vise sig, at valget med at køre hele løbet uden at skifte sko blev afgørende. Anni var dog max presset i hele løbet, og da hun hoppede af cyklen efter sidste MTB tur lå en krampe på lur, da hun ville trykke den godt af på stigningen i løbet for at holde sit forspring til nr 2. Heldigvis blev det kun til en “latent” krampe,  og Anni fik holdt komkurrenten bag sig og løb godt brugt i mål.

MTB klubmesterskab, Svendborg d. 27.10.2012

62 friske MTB’er var klar til at kæmpe om Klubmesterskabet i Svendborg MTB Klub på denne dejlige solskinsdag. Sporet var tørt og bød ikke på mange højdemeter, så der skulle bare gives gas og trædes hårdt i pedalerne. Med 9 damer til start var der udsigt til god konkurrence for Tine, der i dagens anledning var klædt i klubbens farver. Lært af erfaring gælder det om at komme godt fra start, så på startloopet blev der kæmpet om en god placering i feltet, og Tine tog føringen i damefeltet. Med god fart på Pronghornen blev omgangene taget på lige over 9 min og en puls på 161 – en god gang tempokørsel. Føringen holdt hele vejen, og samlet blev en 12. plads kørt i hus. Bagefter var det på med de lune sager fra GripGrabfor at holde varmen, og holdjakken kom på inden turen på podiet.  Foto: Jan Gunther Hansen   Resultater

Mini Trail Lago d´Orta, Italien d. 21.10.2012

Camilla fortæller fra Italien: Med en trykskade fra et par løbesko tog Simon og jeg på en lettere vandretur i Italien i uge 42. Formålet var at tjekke ruten til Simons deltagelse i Ultra Trail Lago d´Orta – 63 km med 3800højdemeter. Eftersom jeg havde en skade, og ikke havde kunne løbetræne i noget tid, så var det IKKE planen, at jeg skulle løbe! Meeeen fristelsens djævle trak mig med på Mini Trail-løbet på KUN 14 km med KUN ca. 600 højdemeter. Himmelbjerget gange 4… Vejret var fantastisk her i det sene efterår. 20 graders sol og let vind! Jeg løb i et par Salomon XR Mission (en absolut sjældenhed på det spor), men det var dem jeg havde vandret i. Der var puttet 2 gelkiler under hver hæl, så der var dømt stiletter på stigningerne! Læs resten

Invita Cup, Blåbjerg d. 21.10.2012

Endelig blev det tid til MTB løb i Blåbjerg igen. Anni og Tine tog til det jyske for at køre et af de rigtig fede MTB løb, hvor der er masser af  publikum på Blåbjergs svar på “Alpe d’Huez”  – Rævebakken! Sprødt spor med både lange opkørsler og tekniske nedkørsler. Til dette løb får pigerne lov til at starte sammen i boks 1, hvilket betyder et løb med godt flow og mulighed for gode dyster. I dagens anledning havde de også sørget for at gøre ruten ekstra interessant med en del mudder, hvilket bestød at der skulle fuld koncentration på nedkørslerne og trædes i bund hver gang for at komme fremad. Men fedt var det at køre løb i sådanne rammer og dejligt med et helt heppekor af familiemedlemmer, som både råbte og klappede os op af den lange opkørsel. Efter 2 omgange og 21 km  blev til en 3. og podieplads til Anni, mens Tine kom ind på en 5. plads – denne gang i et rigtig stort damefelt. Bagefter var det tid til selv at stå på “Alpe d’Huez” og heppe sportsrytterne op, drikke kaffe og udveksle røverhistorie med de andre ryttere.

Ramt af lykken!!

Team Fit4Run var kommet på udebane, da Sponsor Brian havde inviteret holdet til kæmpe oktoberfest som afslutning på sæsonen. Vi havde ikke noget tyrolertøj i garderoben, men til gengæld kunne vi møde op med Marie Tindborg som forstærkning af holdet i dagens anledning – og humøret fejlede heller ikke noget. Tak til Brian for underholdningen, men desværre måtte Team Fit4Run indkasere et nederlag i ny disciplin -tårnbygning !!!
Næste morgen var der morgenmad hos Anne-Mette, hvor vi brain stormede og fik nedskrevet alle ideer omkring planlægning af næste sæsons store mål: Crocodile Trophy, MTB etape løb i Australien. Line fik løftet lidt af sløret for det hårde træningsprogram, hun har har udarbejdet til os. Alt tyder på at vi nu skal til at slå kolbøtter.  Læs resten