Træningsweekend, Houstrup d. 25.-27.1.2013

Sommerhuset i Houstrup, tæt på Blåbjerg Plantage, var endnu engang lånt til en træningsweekend. Vejret var som det plejer når vi er der – nemlig udfordrende. Så det blev til god adventure træning og afprøvning af udstyr i både kulde, blæst og sne.
Anne-Mette og Anni havde sørget for 3 retters aftensmad til fredag, og da de var hurtige på pletten, nåede de et smut rundt på det hvide spor i Blåbjerg Plantage, inden maden skulle indtages. Trods sne og frost var sporet super godt, og selv i mørke kunne der gives gas.
Lørdag stod på planlægning af Stige Ø Off Road – 10 km, træningsweekender og årets store konkurrencer. Det bliver en sæson med masser af sjov og store udfordringer i form af både MTB etape løb og adventureraces. I løbet af dagen nåede vi endnu en gang MTB i plantagen, o-løb og GPS løb. Det sidste forgik i et en voldsomt snevejr, men det var faktisk hyggeligt. Læs resten

Powercup 4. afd., Stige Ø d. 20.1.2013

Stige Ø tog sig smuk ud med snedække og strålende solskin. Det havde lokket både kælkende familier og cykelfolket ud af de varme stuer.
Fjordager IF, der stod for dagens MTB løb, havde lagt sig i selen for at lave en god og sikker rute. Derfor var de stejleste bakker ikke med på dagens rute, da der var meget iset. De bedste teknikkere og dem med pigdæk synes måske det var ærgerligt. Men set i lyset af at man med powercuppen gerne vil tiltrække hele bredden, var det meget velvalgt – og de fleste fik alligevel rigelig med udfordring af underlaget.
Det var et forholdsvis lille felt, der stillede til start. Ikke alle er vilde med at køre i sne og kulde, men de fremmødte fik et rigtig godt løb i flot vejr. Der skulle køres 1 time plus omgangen færdig. Læs resten

Merell Kong Vinter, d. 12.-13.1.2013

Ved årets første adventure race blev vinter(hi)formen afprøvet – med succes! Med 8 rene damehold på “challenge” rute til start, løb vi en 1.plads hjem. Fedt med så mange damehold at dyste imod. Samlet tid med alle 107 poster incl. de valgfri blev 15 timer.
Indledende var der en 3 delt prolog med MTB-O, o-løb og bike’n’run, som alle havde start og mål ved Farum OK’s klubhus. Finten var her, at det primære kort over Farum var spejlvendt og i øvrigt årgang 1985! Det var ikke en let opgave, men vi løste den uden lokalkendskab og fatale bum, men med flere stop end ellers.
Herefter skulle vi ud på en kortere MTB-O strækning for at komme til et o-løb i en grusgrav med en del højdemeter i det frosne sporede grus. Her kom vores første svære overvejelser; Læs resten

Niteride enkeltstart, Svanesøen d. 8.1.2013

Endnu en dugvåd dag, hvor sofaen fristede. Heldigvis for Anne-Mette var hun forhåndstilmeldt til en gang lygteræs i Morud, så der var ingen vej udenom. Med de seneste dages fugtige vejr, ville det blive en vanskelig bane. Anne-Mette startede som 2. rytter, så der var ikke mange at jagte – til gengæld skulle der arbejdes for at holde de efterfølgende ryttere bagved. De første par hundrede meter af sporet vat fint! Men så gik ruten ind på græsmarken, hvor det var svært at styre cyklen. Græsset var vådt og mudderet sugede godt i dækkene. Selv på de små bakker var det vanskeligt at få bid og komme op. Det kom pulsen til gengæld. Det havde nok været smart at lukke (noget mere) luft ud af dækkene, men man lærer jo af sine fejl. Læs resten

Bont crossduathlon, Ganløse d. 6.1.2013

Crossduathlon med 3,4 km løb – 8 km MTB – 3,4 km løb – 8 km MTB og afsluttende 3,4 km løb.
Søndag med regn og tåge i København – hvad er så mere oplagt end at tage en dyst mod sjællænderne i crossduatlon. På vejen fra Søborg mod Ganløse lå der overraskende nok stadig sne i vejkanten, så vådt og fedtet føre var i vente. Og med en felt af hurtige piger, så der skulle gives gas fra start. Anni var med blandt de 3 piger som på skift lå forrest i førergruppen. Føringerne skiftede alt afhængig af, om det var på løbeben eller MTB. Ruten var fuld af mudder, og på første MTBtur røg Annis bagbremser, hvilket resulterede i et “flyvestyrt” på en grum nedkørsel. Overvejede kort om det var nødvendigt at udgå, men p.g.a. alt mudderet var det ret begrænset hvor meget bremserne skulle bruges, så 2 runde blev kørt med omtanke uden vilde satsninger.
Det blev en spændende dyst hvor Anni med tilfredshed snuppede 3. pladsen. Dejligt med hård konkurrence, hvor der skulle ydes max. På pluskontoen var  at flere WATpiger var til start, så vi fik både dystet og hygget over en kop kaffe bagefter.