Nytårsløjer d. 31.12.2013

Et godt nytår indledes med en gang motion. Sådan er det bare!
Inden Tine, Anne-Mette og Anni kunne sætte sig til nytårsbordet og skåle for det nye år, skulle der tilbagelægges km til fods og på MTB. Samtidig praktisk tjek af formkurven  inden det lange Kong Vinter adventurerace i de nordsjællandske skove.
For Anni og Tine gik det løs i Terkelskoven ved Farum. Anni lagde ud med INVO-8 nytårstrail i smukt solskinsvejr. Det var et lækkert spor og godt løb. Emma Klingenberg var hurtigste kvinde og kom i mål foran Anni, der vandt sin aldersklasse.
Kort efter skulle Tine af sted på POC Nytårs MTB i fornemt selskab med bl.a. den tidligere dobbelte verdensmester og danske mester på MTB, Annika Langvad, som ikke uventet snuppede sejren. Der skal lidt mere træning til for at kunne følge med der. Men fra en start bagerst i feltet, fik Tine kørt sig godt frem i den store dame gruppe. En god afslutning på året, og der kunne skåles i champagne efter målgang. Læs resten

Jule AR, København og aha løb, Højstrup d. 14.12.2013

Copenhagen adventure sport var vært for et lille juleadventure løb i København NV på max 4 timer. Derefter afslutning med gløg og æbleskiver. Anni havde lavet team med malene fra WATeam, og de stod klar kl 10 til at løse puslespil med et o-løb på. Det blev et lidt anderledes race, da en stor del foregik i Københavns gader. Lysreguleringer og andre trafikater var lige så vigtige at holde øje med som kortet. Malene er rutineret på MTB-O, så den fik fuld hammer gennem gaderne. Anni holdt øje med folk som krydsede cykelstierne, og bildøre som blev åbnet.
Efter prolog og første MTB-O stræk kom vi frem til o-løbet sammen med det førende herre hold. O-løbet gik fejlfrit, og så var det videre på cyklen igen med ca 1 times MTB-O inden sidste o-løb. Igen kom vi frem på cyklen lige efter herreholdet. Vi løb et godt o-løb, inden vi på cyklerne snuppede de sidste poster mod mål. Læs resten

GIV Adventurerace, Viborg d. 7.12.2013

Camilla har været til adventurerace i det jyske…….:
Min kæreste, Simon, havde tilmeldt sig Gymnastik – og Idrætshøjskolen ved Viborgs adventure race (GIV AR) men stod pludselig og manglede en til holdet. Vi var ikke sikre på at det ville være en god idé for mig at træde til, da jeg kun to uger forinden dehydreret afsluttede Desert Ultraløbet i Namibia. Men i sidste øjeblik sprang jeg alligevel til og fik bestilt en ny krank til cyklen. (Den røg jo til Videbæk AR. Det afslører vist, at jeg ikke har brugt cyklen siden.)
Trods begrænset forberedelse fra min side, en ikke-søndagsturs-stemt-Simon og en Christian, der var ”faldet lidt af på ved militæret, så spillede gruppedynamikken og jeg glædede mig over at blive luftet et adventurerace! Jeg var også helt høj over at være tilbage på på højskolen efter elevtiden i 2006/2007. Læs resten