Hærvejsløbet d. 27.-28.6

Anne-Mette er netop hjemvendt fra en laaaaaaang tur på MTB. I foråret sagde hun ja til at være testpilot på Hærvejsløbet på MTB – 300 km fra Flensburg til Viborg.
Lidt usikker på, hvad der ventede udover en masse gode trænings km, sluttede Anne-Mette sig til flokken, der blev styret og serviceret af Bjørn Søvsø fra DGI. Han havde samlet 7 MTB ryttere med forskellig cykelbaggrund, og så skulle vi undervejs og efter turen komme med vores synspunkter for på den måde bidrage til at gøre næste års løb rigtig godt.
Turen skulle gøres parvis, men af en eller anden grund viste det sig umuligt at finde en makker til Anne-Mette, så hun teamede op med Johs og Bjarne fra Fraugde. Det skulle vise sig, at vi gik rigtig godt i spænd, så det blev nogle sjove timer på cyklen. Læs resten

Eagle Race, Roskilde d. 21.6.2014

Ud af fjerene midt om natten for at nå check-in ved Roskilde kl. 6. Et par timer efter anstrengelserne med at komme fri af dynen, mødtes Anni, Tine og Anne-Mette på en øde p-plads 3,5 km fra startstedet. Der skulle lige styr på garderoben og det obligatoriske udstyr, som blev fordelt i rygsækkene. Så en lille opvarmningstur på MTB til Fjordhytten – basen for Eagle Race.
Her summede det af forventningens glæde inden dagens løb, som vi regnede med at bruge omkring 12 timer på. Vi måtte dog væbne os med lidt tålmodighed, da løbet blev udsat og ændret helt i overensstemmelse med sund fornuft p.g.a. hård vind. Kanoetapen blev således udskiftet med en coasteneering etape. Men vi skulle lige igennem en prolog først.

Læs resten

Kvindecuppen, Kolding d. 18.6.2014

Jeff Ravn og Henrik Ravn var ude med deres kameraer, da Kvindecuppens 4. afd. blev kørt i Marielund ved Kolding.
Camilla, som også er med i løbets styregruppe, gav den gas på MTB og kom i mål på en 8. plads – løbets vinder blev Anna Madsen, Grenå CC.
Se den samlede resultatliste her og læs mere om Kvindecuppen her.

13.-15.6.2014 Trimtex MTB-O cup, Søhøjlandet

Med kun 1 uge til Eagle adventurerace og knap så meget orientering i bagagen det seneste år, var det sidste udkald for Anne-Mette til at øve find rundt med kort og kompas. Når MTB-O cuppen så var henlagt til det skønne bakkede landskab i Søhøjlandet, gav det jo mulighed for også at lægge noget ekstra god træning ind.
Fredagens sprint blev kørt i Skanderborg dyrehave – en åben skov med let kørte stier og forholdsvis let terræn. Kortet var 1:5000, så det stillede virkelig krav til at tænke hurtigere end man cyklede. Der skulle max. koncentration på fra start til slut, så jeg ænsede slet ikke Anni, der under sin løbetur havde tid til at heppe. Jeg skulle lige køres ind på kortet og indstille den rustne o-hjerne på at komme i gang. Det gav et par mindre bom i starten, men så gik det derudaf uden flere fejl på den hurtige rute.
Lørdag blev der kørt mellemdistance i Silkeborg Nordskov, hvor det afmærkede MTB spor også ligger. Nu var der tale om stærkt kuperet terræn, som banelæggeren havde udnyttet til fulde. Så man blev udfordret af både terræn og kortet. Jeg havde fint flow på de første 5 poster, men så gik det galt. Læs resten

Heels on Wheels, Hareskoven d. 12.6.2014

Torsdag aften tænkte Anni, at nu var tiden kommet til at køre Danmarks første MTB cup kun for kvinder, Heels on wheels. Og DU skulle også tage at prøve, hvis du er kvinde og ny i sporten.
Til den første afd. af cuppen stod 100 kvinder og piger helt ned til 6 år klar på startlinjen. 53 af dem var med i klassen for kvinder over 40 år, så der var flere kvinder end nogensinde at dyste imod for Anni. Inden starten gik, kørte den obligatoriske bølge gennem startfeltet. De sidste kvinder lige fik ammet færdig, og overdraget barnet til de bedre halvdele, inden startskuddet lød.
Heels on Wheels cuppen startede i 2009, og det jyske svar på MTB løb for kvinder, Kvindecuppen, fulgte i 2010.  Begge steder kan man tilmelde sig en enkelt afdeling eller hele cuppen på 5-6 afd. for så at komme ud og opleve stemningen blandt de mange MTB glade kvinder i skoven. Læs resten

Powercup 3. afd., Hannerupskoven d. 11.6.2014

Raketten skulle stå sin første rigtige prøve. Anne-Mette havde fået samlet sin nye Pronghorn hardtail  og var nu på 27,5 hjul til dagens dyst i skoven.
Igen var vi  et stort damefelt, og stemningen var i top. Hvem var stærkest i dag? Jeg satsede på det psykologiske spil ved at se lidt farlig ud med den nye raket. Kæmpe regnskyl om formiddagen var blevet afløst af det skønneste solskin, så sporet var ikke skyllet væk. Det var derimod rigtig lækkert tørt.
Damerne blev sendt af sted i 3. startgruppe, hvor vi var samlet foran. Det lykkedes at holde resten af vores egen startgruppe bag ved, og jagten  kunne i stedet sættes ind på at indhente nogle af de forankørende herregrupper. Fra start fik den lynhurtige og velkørende Maria Elstrøm Jensen fra Hedensted sat et tempo, hvor vi andre ikke kunne være med. Men jeg satte alt ind på at minimere tidsforskellen og opnå en 2. plads. På den første omgang lå jeg sammen med Sandy Vossen fra Team Superior, og jeg følte masser af overskud. Cyklen kørte som en drøm. Læs resten

Odense Kajak Marathon d. 6.6.2014

Odense Havn og Kanal var i pinsen rammen om det tilbagevendende kajak løb, Odense Marathon. Sidste år vandt Anne-Mette løbet i enerkajak, men denne gang skulle udfordringen tages op i 2´er kajak sammen med klubkammeraten Søren.
Løbet skydes i gang i bunden af Odense Havn, hvor der dannes godt med refleksbølger fra de startende kajakker, så det er med at lægge sig i front. Det lykkedes nu også at komme af sted med de første kajakker. Vores 2´er kajak laver en rigtig god bølge, der giver mulighed en god “hænger”. Så vi havde konstant et par kajakker med på slæb. Vi tog selv alle føringerne i håb om at holde tempoet højt og vores konkurrenter bag os. I vores klasse var både herre, mix- og damekajakker, men vi fik lagt en god afstand til dem alle fra start. Der skulle roes 3 omgange på en 7 km rute. Vi passerede den nye Odins Bro og mødte også store skibe, der skulle ind i kanalen. Det gav en masse uroligt vand, men gav os ikke problemer i den stabile kajak. Vores største problem var derimod at sidde så længe i kajakken. På sidste omgang hoppede Anne-Mette rundt i båden, som om der var en ål med om bord. Grænsen for, hvad der var behageligt for bagdelen, blev overskredet flere gange. Men med ondt i rø… lykkedes det alligevel at komme i mål som første 2´er kajak og vinde slutspurten over vores påhæng.