Sudety MTB Challenge, Polen d. 27.7.-1.8.2014

Sammen med Malene fra WATeam og et par gutter fra Cykling Odense og Næsby Cykelmotion var Anni og Anne-Mette igen en tur i Polen, hvor de laver et fedt MTB etape løb. No bullshit, no comprimise – just MTB!
Prologen på det polske etapeløb blev en god start for Anni og Anne-Mette i dame duo klassen. Der blev kørt 14 km med 500 hm som enkeltstart. Med 2 damehold startende foran var der noget at jagte på opkørslen og efter nogle minutter lå vi i front. Lige inden nedkørslen blev vi hentet af et stærkt kørende team, som tog yderligere tid til os på nedkørslen. Her valgte vi at køre uden risiko, men holdt heldigvis placeringen hele vejen ned, og vi fik indledt løbet med en podieplads og fine sølvmedaljer.
Dagens korte etape gav tid til masser af hygge og afslapning med vores cykel venner, og der blev igen nørdet cykeldimser. Anni er snart helt bims. Læs resten

13.7.2014 Xterra Sweden, Stockholm

Tilbage i 2006 havde Anni, Tine og Anne-Mette en fed oplevelse ved første Xterra nogensinde i Danmark. Desværre blev løbet en enestående begivenhed, og først nu genopliver man det spændende løbskoncept med Xterra løb i Norge, Sverige og Danmark.
Xterra dækker over disciplinerne 1500 m svøm, 30 km MTB samt 10 km terrænløb. Ved alle internationale løb dystes der om kvalifikation til det prestigefyldte Xterra VM på Maui, Hawaii. Det var jo meget fristende at gøre forsøget, så Anne-Mette kombinerede løbet i Stockholm med lidt svensk ferie.
Et par dage før løbsstart ankom jeg til Hellasgården, hvor løbet skulle afvikles i virkelig skønne omgivelser med barsk terræn. Fantastisk velkomst med tilbud om rutefremvisning på både MTB- og løberuten med de lokale atleter, der stod for ruterne.
Det var knald godt at komme ud og se, hvad der ventede. Og jeg blev ikke skuffet. Det var en MTB rute af bedste kaliber – masser af tekniske detaljer og krævende passager, der krævede 100% koncentration.

Læs resten

NM marathon kajak, Silkeborg d. 5.7.2014

GULD!!
På Silkeborg Langsø skulle slaget på marathon distancen stå mellem de nordiske lande – i øvrigt var det åbne nordiske mesterskaber, så alle nationer kunne deltage.
Anne-Mette, der har holdt lidt liv i kajakken efter erhvervelsen af en konkurrencedygtig model, skulle selvfølgelig være med i masterklassen.
I kajakklubben er der trænet lidt ekstra i at komme op af kajakken og i igen i en fart. Det er vigtigt, når man skal op og løbe med kajakken – en væsentlig del af en marathon konkurrence.
Master roere skulle ro 17½ km fordelt på 4 omgange a´4 km og til sidst en lille omgang på 1½ km. Mellem hver omgang var der en ca. 300 m lang overbæring, som altså skulle forceres 4 gange. Det er her tilskuerne holder til. Ligesom ved Magasindammen på Hubertusjagten, er det i overbæringerne der kan komme god underholdning i form af utilsigtede vandgange og slåskampe. Men man kan selvfølgelig også nyde synet af de dygtige kajakroere der har øvet sig grundigt, så det ser let og elegant ud. Løbet kunne også følges live på storskærm, så tilskuerne kunne følge med i hvad der foregik ude på vandet også.
Anne-Mette var med i enerkajak – K1, hvor alle aldersklasser blev startet samlet i et stort felt: Læs resten

Squirt Lube- verdens bedste kædesmørremiddel!!

På Team Fit4Run har vi nu i mange år brugt Squirt Lube til vores kæder, og det bliver vi ved med!
Squirt er en lille revolution indenfor kædesmørremidler. Squirt er en voks/vand opløsning, som ikke indeholder opløsningsmidler. Squirt laver en meget tør hinde på din kæde, hvilket bevirker at snavs og skidt ikke bliver tiltrukket, med meget længere kædelevetid til følge.
Og som et ekstra plus bliver din kæde ikke sort og tilsvinet – så ingen sorte oliesnaskede fingre, når du skal rode med kæden.
Squirt Lube er lugtfri, ugiftigt og det mest miljøvenlige kædesmørremiddel på markedet.