Nytårscross, Odense Orienteringsklub d. 31.12.2014

31.12.2014Året sluttes traditionen tro af med et hyggeligt crossløb i Åløkkeskoven – hjemmebane for Odense Orienteringsklub. Her mødes klubbens medlemmer til en rask løbetur i skoven med venner, familie og andet løbende godtfolk.
Anni, Tine og Anne-Mette var med i skoven. Tine omklædt til 9 km ruten, mens Anne-Mette fik luft i kinderne ved at vandre en enkelt omgang på 3 km. Anni havde opgaven med at holde øje med børneflokken og passe på sine medtagne ben, der gerne skal være klar til Kong Vinter.
Velvidende at der var lækkerier på menuen om aftenen, gav løberne gas fra start. Tine måtte arbejde for sagen – en hurtig dame lagde sig i front fra start. Så var det ellers bare om at jagte. Forsøge at indhente, eller i hvert fald minimere afstanden. Tine holdt sin 2. plads hele vejen og gjorde sig som alle andre løbere fortjent til et glas champagne og hjemmebagt kransekage i mål. Anne-Mette havde tid til at snuppe et par billeder af de flittige løbere og så ellers skrue forventningerne op til den efterfølgende dukkert i kanalen.
Godt Nytår til alle – vi glæder os til at dele 2015 med jer…..
nytår2014

En del af en succes……..

Logo.MidsparTeam Fit4Run har netop underskrevet kontrakt og forlænget samarbejdet med Middelfart Sparekasse. Der er rigtig mange spændende ideer på bordet, så vi glæder os til et inspirerende samarbejde til gensidig glæde.
Vi er stolte af at være ambassadører for Middelfart Sparekasse, der gennem flere år har udmærket sig ved at være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Ikke nok med det – de har også Danmarks mest tilfredse kunder. Så får man vist ikke bedre og mere seriøs samarbejdspartner…..