Nordisk Extrem Marathon – part 1, Ry d. 30.5.2015

NXM1Malene fra WATeam dammede makkerpar med Tine og fortæller om oplevelsen:

Hvordan ved man om man har teamet op med den rette partner?
Jo, det ved man når hun hiver brunsviger op af tasken……………….men inden vi når til brunsviger, så har der jo ligget en lang forberedelse til årets sportslige mål nemlig NXM 2015. 35 kilometers orienteringsløb i fugleflugtslinje på løbeben i Søhøjlandet Silkeborg over to dage, med telt, kogegrej og proviant på ryggen.
Jeg har ikke prøvet dette løb før, så da Tine fra Team Fit4run spurgte om jeg ikke ville løbe NXM med hende, vidste jeg slet ikke hvad jeg havde signet mig op til. Først og fremmest skulle jeg jo have cykelben forvandlet til bjerggeds-løbeben i løbet af et halvt år. Kan det lade sig gøre overhovedet? En af værktøjerne til at nå derhen var at Endomondo løbeture blev delt på SMS, så vi hele tiden holdt hinanden til ilden, hvilket var super motiverende.
Jeg har løbet på hold i Adventurerace med Tine, men har ikke løbet alene med hende og kender slet ikke hendes grænser (og nok heller ikke ironi), da hun oftest har haft mig i løbetræk på AR turene. Men udgangspunktet var at jeg var underdog. Læs resten

Nordisk Extrem Marathon – part 2, Ry d. 30.5.2015

nxmEn oplevelse beskrevet af Annis makker fra Team Anneberg, Lise Kronborg:

Hvis idé var det?
Jeg står på startstregen med makker Anni lørdag kl 16. Det er Annis idé. Jeg er bare med. For vores fødder ligger et stort kort over Søhøjlandet alias området omkring Himmelbjerget.
10-9-8. ”Jeg ved ikke, om jeg kan det her”, siger jeg til Anni. Den tanke fylder en del i mit hoved lige der. 7-6-5. Forude ligger 2 etaper over to dage i klassen X50 til Nordisk Extrem Marathon. Dvs. 50km orienteringsløb i svært terræn, med 5-6kg på ryggen, en skidt vejrudsigt og flere kolde svømme passager. 
4-3-2. Fuck, fuck, fuck! …1. Go! Kroppen bedrager mig for vildt. Den løber bare afsted. Følger flokken som en anden lemming og fornægter al fornuft. God dammit Alexis! Læs resten

Oure Adventurerace d. 23.5.2015

IMG_1584Som alle andre adventurerace startede dette også med briefing og udlevering af kort, så der kunne lægges strategi for dagens løb. Men for at nå til kampzonen skulle vi transportes i bus fra Skolerne i Oure,  og vores cykler skulle afleveres og transporteres til et ukendt sted, hvor vi ville få dem udleveret senere på dagen. Det er altid lidt bekymrende at aflevere sin cykel og se den blive stablet op i en lastbil sammen med alle de andre. Anni og Tine stillede igen hold sammen med Malene, og sammen med alle de andre hold stod de klar under startportalen ved det flotte nye havnebad i Fåborg. Anne-Mette var kommet for at heppe og give “high five” inden start. Fra løbsbeskrivelsen viste vi, at der ville være mange km i løbeskoene, og det er ikke vores stærkeste side. Og så var det endda i starten af løbet, at der skulle løbes, idet der blev indledt med et by orienteringsløb i Fåborg, hvorfra vi løb videre op ad Ø-havs stien til Svanninge Bakker. Her kunne banelæggeren selvfølgelig ikke dy sig for at lægge nogle ekstra højdemeter ind. Malene orienterede samtidig med at hun blev hægtet på Anni i et løbetræk, indtil vi 12 km senere fik vores cykler. Læs resten

Femina Kvindeløb, Fåborg d. 20.5.2015

10304712_10203699041147554_4505464927338025524_n[1]Kvindeløb har i langt tid ikke været blandt de fortrukne løb. Mest pga at det simpelthen er blevet for dyrt, og fordi trailløb bare er federe og sjovere.
Men denne onsdag i smukke Fåborg var en undtagelse, da Anni var så heldig at få et startnummer til de 5 km  – Tak Louise Amstrup-Hansen. 
Løbeuret var ikke lige blevet stillet, så der kunne holdes øje med  pace pr km, så det blev løb efter konceptet: “5 km er hurtig overstået, så løb til du kaster op”. Det gjorde hun så og med den taktik blev der sat pr i den skønne tid af 20:01. Super super tilfreds da der kun er løbet lange ture med orienternings kort, og så er skoven og bakkerne brugt som sjov træning og ikke et eneste intervalløb.
Yes, løb skal være sjovt – og det er det.

1864 Adventurerace, Sønderborg d. 2.5.2015

Dette løb1864 var et historisk adventurerace, hvor vi skulle følge i sporene på krigen i 1864 – specielt omkring Dybbøl Banke, hvor de heftigste kampe fandt sted.
Prologen gik fra Sønderborg Idrætshøjkole kl 11.30, men selve startskuddet var fra en af kanonerne præcis kl. 12 på Dybbøl banke. Et brag man ikke var i tvivl om.
Tine var kommet afsted med de to snotnæser Anni og Malene, så en god grund til at hun lå i front på alle 75 km MTB. Så undgik hun ubehagelige følger, når Anni og Malene trængte til at pudse næse.  Den ene gang hun havde forvildet sig bag Malene, blev hun ramt at et regnvejr af snot. Men efter at have rodet rundt i alverdens ulækre rør og moser efter poster, og lugten af kloak bredte sig omkring os, så var generne ved de forkølede holdkammerater et mindre gene.
Prologen bestod af et orienteringsløb, hvorefter vi skulle mod Dybbøl Banke. Jo hurtigere vi var der, jo mere tid havde vi til at se på kort og planlægge dagens rute, da vi først fik udleveret de resterende kort ved Dybbøl. Læs resten

Bissen MTB, Svendborg d. 1.5.2015

nitten4Et nyt MTB marathon løb har set dagens lys på Fyn. Det gamle værft på Frederiksøen i Svendborg var basen for det nye løb, som blev opkaldt efter arbejderne på værftet, bisserne. Der var lagt op til et udfordrende løb med en vekslen mellem urbanride i byen, bakkekørsel og tekniske spor i de nærliggende skove. En omgang på 25 km var løbets letteste distance, Nitten. Mens 2 og 3 omgange var døbt hhv. Bumsen og Bissen.
Anne-Mette måtte tage til takke med at være nitte. Formen er ved at være i orden, men ryggen skal stille og roligt optrænes til at sidde længere tid på cyklen. At teste det nye løb var en kærkommen lejlighed til at komme igang med MTB konkurrencer igen.
Over 400 ryttere var tilmeldt første udgave af løbet, så Bissen er allerede Fyns største. Der var da også ryttere fra hele landet trods det noget fugtige vejr. De lange ruter blev startet først, så nitterne var som de sidste klar til at komme ud på ruten. Anne-Mette stod klar fremme i feltet sammen med Malene fra WAT, så det forpligtede jo lidt. Efter startskuddet førte ruten os først gennem byens mindre gader, hvor rutevagter passede på, at vejene kunne krydses sikkert. Hurtigt kom vi frem til Galjebakken, den af mange frygtede opkørsel. Inden opstigningen kunne begynde, blev man ledt ned af en våd græsmark. Her lykkedes det at få blokeret bremserne, så baghjulet overhalede mig og jeg tog resten af bakken ved i fin stil at “kælke” sidelæns ned med cyklen. Med resten af feltet i nakken, var det ikke nemt at komme på cyklen igen. Jeg måtte i stedet løbe cyklen op, indtil der var plads til at hoppe på cyklen. Læs resten