EM cross triathlon, Schlushsee d. 19.7.2015

em.maalDet smukke Schwarzwald i Tyskland var rammen om dette års EM i cross triathlon – 1500m svøm, 30 km MTB og 10 km terrænløb. Anne-Mette havde set frem til at forsvare det gode resultat fra sidste års VM. Denne gang dog i en ny aldersgruppe, hvor både verdensmesteren og viceverdensmesteren stillede til start.
I alt 4 danske atleter og tilhørende heppere havde taget turen til det sydtyske, så vi tog på fælles rutegennemsyn. Der er enestående MTB terræn lige udenfor døren, men det var ikke udnyttet maksimalt på den valgte rute, hvor eneste rigtige udfordring var en lang fed nedkørsel. Det europæiske triathlon forbund synes dog selv, det var en meget svær teknisk rute. Løberuten blev ikke mærket op før løbet, så den kunne vi kun tjekke i grove træk. Her var der en blanding af bred skovvej og lækker kuperet singletrack med rødder og sten i den ellers bløde skovbund. Læs resten

Xterra Sweden, Stockholm d. 11.7.2015

xterrasweden2015Sidst år prøvede Anne-Mette kræfter med Xterra Sweden i Stockholm. Det var SÅ fedt et stævne. Dejlig smuk og rolig sø til svømningen, super sprød og teknisk MTB rute og en benhård løberute i krævende terræn. Det var simpelthen et must at deltage igen i år.
Denne gang var der 2 formål med løbet: Dels at bruge løbet som et kom-i-gang testløb forud for EM i cross triathlon, og dels et forsøg på at opnå kvalifikation til Xterra VM på Hawaii til november. Af deltagerlisten fremgik det, at løbet tilsyneladende havde størst tiltrækningskraft på de yngre cross triatleter. Jeg var alderspræsident og desværre den eneste i min aldersgruppe. Trist for konkurrencemomentet, men det betød at det nu ville blive forholdsvis let at blive klassevinder og dermed opnå VM kvalifikation. Læs resten

Skawdysten, Skagen d. 10.-12.7.2015

IMG_1711.JPGSkawdysten består af 3 orienteringsløb i Skagen og omegn og 1 mtb-o løb. Anni valgte at deltage i de 3 o-løb, hvoraf det ene var en bysprint mellem turisterne i Skagen by. Det blev en spændende start på weekendens udfordringer, og det gik faktisk ok i betragtning af hvor lang tid det er siden, jeg sidst har haft kort og kompas i hånden. Små fejl sneg sig ind, men blandt rutinerede folk koster det at lave små fejl. Det blev til en tilfredsstillende 7. plads ud af 20.
Lørdag var det tid til at prøve orientering i Skagen plantage, som også indbefattede klitter… pyha, der var jeg tæt på at give op efter de første 4 poster. Allerede post 1 skabte store problemer, og det tog mig 12 min. at finde den.. hm .. post 3 fandt jeg efter 16 min, og først fra post 5 fandt jeg rytmen nogenlunde. Umiddelbert var terrænet svært for mange, da flere løb forvildede rundt og spurgte om hjælp til at finde ud af, hvor vi var på kortet. Selv jeg blev spurgt 2 gange, og den ene gang anede jeg heller ikke selv hvor jeg var på kortet. Jeg løb ca. dobbelt så langt, som jeg burde. Det er jo dejligt med km i benene, men det gav også mange frustrationer. Specielt da jeg blev slået af en svensk dame med to nye kunstige hofter.
Dag 3 bød endnu engang på klitter og klitplantage, men denne gang med bedre succes. Jeg Rykkede fra en 19. plads lørdag til en 7. plads ud af 30 søndag. Yes…… Jeg er tilbage på sporet og på rigtig kursus. Så kan der med god samvittighed leges turist i skønne skagen.

Christianshavnermilen d. 6.7.2015

IMG_1691.JPGHvorfor ikke løbe lidt sightseeing sammen med den amerikanske del af familien, når nu vi var i “Staden”? Anne-Mette havde gode overtalelsesevner, så vi ankom spændte til Christianshavn for at løbe den lokale klubs traditionsrige succesløb: “Christianshavnermilen” – altså en dansk mil = 7.5 km, som førte os først rundt på Christiania, videre forbi operaen, og rundt på Christianshavn og Holmen. Vi fik indsnuset røg fra sjov tobak, set politiet i aktion og oplevede i det hele taget området fra en ny spændende vinkel. Ganske sjovt…
Anne-Mette ville bruge løbet som sidste forberedelse til Xterra Stockholm weekenden efter. Starten er altid lidt svær, når man ikke kender konkurrenterne. Lidt forsigtig placering i damernes startgruppe betød mange overhalinger i starten, inden jeg kunne finde min egen rytme.  Der var god afmærkning og rutevagter, men tilsyneladende et populært område, for vi skulle løbe ud og ind mellem mange cyklister, fodgængere, hundeluftere og hang arounds. De sidste 2 km var i modvind, men tempoet blev holdt oppe af lysten til at overhale de foranliggende. Tempoet blev 4:34 pr km, så det var en træt og godt tilfreds Anne-Mette, der krydsede målstregen som en af de første i aldersgruppen. De amerikanske gæster nød også ruten og deres første motionsløb i Danmark.