EM XTERRA duathlon, Rebild d. 22.4.2018

“Stairways to heaven” – hård løberute.

EM i XTERRA duathlon og campinglivets glæder i Rebild er en rigtig god kombi.
Sammen med tri-venner og familie satte Tina og jeg kursen mod Safaricamping, hvor vi blev indlogeret i en super minimalistisk hytte uden ret meget andet end madrasser. Heldigvis viste vejret sig fra sin skønneste side, og vi behøvede ikke klemme os sammen indendørs.
Lørdag morgen stod på rutetest. Tina skulle dog lige have fikset et utæt baghjul, der havde tabt pusten under den lange køretur til Nordjylland.
Vi lagde ud med MTB, hvor ruten viste sig at være hurtig og uden svære passager. Ruten på 15 km skulle gennemkøres 2 gange. Der var knastørt og godt greb overalt – så der skulle nok komme hurtige tider under søndagens konkurrence.
Så hoppede vi i løbeskoene, men valgte dog at spare benene og tog de mange trapper i gå-tempo. Det viste sig, at vi skulle op på de højeste bakketoppe, og skulle bestige Stairways to heaven – en mega lang trappe lige op i himlen. Hver omgang på 2,5 km havde ikke mindre end 138 hm. Så de 2 x 5 km km løb ville byde på næsten 600 hm. Fy for den……  Læs resten

Trailløb Stige Ø – igen en succes!

Klar til start på 12 km…..

Dette års Trailløb Stige Ø blev velsignet af skønt forårsvejr med høj sol og sommeragtige temperaturer.
Omkring 150 løbere var mødt op og var friske på masser af udfordringer. Ruten var 3 km og skulle gennemføres 2 eller 4 gange afhængig af valgte distance. Hver omgang bød på ca. 80 hm, mudderhuller og naturlige forhindringer – altså var man sikker på sved på panden.
Vi lægger vægt på at give deltagerne en løbeoplevelse af den slags, vi selv foretrækker. Det skal helst være i smukke og udfordrende omgivelser med så lidt asfalt som muligt. Man må gerne kunne mærke, at man skal arbejde for sagen. Læs resten