Yeti Challenge, Adventurerace Silkeborg d. 7.9.2019

Som altid når vi tager til Yeti adventure Challenge i Silkeborg, var forventningerne til et fedt race høje – og vi blev ikke skuffede.
Tina, Anni og Anne-Mette var på dagens hold, der skulle battle med 5 andre damehold. I alt 52 hold til start på distancen.
Starten gik fra Viborg, hvorfra vi skulle bevæge os mod mål i Silkeborg.
På busturen til start nåede vi at få styr på kort, vejvalg og ikke mindst det sidste energiindtag.
Opgaverne var fordelt. Anni navigerede på O-løb, Anne-Mette styrede kortet på MTBO og Tina sørgede for at få klippet posterne rigtigt 👍
Prologen var et kort O-løb rundt i Viborgs gader. Desværre ikke tid til shopping eller cafebesøg denne gang.
På Gymnastikhøjskolen var der sløjfer med opgaver til de næste par timer.
Roll’n Run, O-løb, klatring og kajak. De gamle kajaktøser kunne stadig få kajakken til at skyde en god fart trods fartøjets monster størrelse og vægt. Godt med lidt til selvtilliden.
Endelig kom vi ud på MTB, hvor vi i bedste holdkørselstil fik indhentet flere hold. Posterne førte os til smukke udsigter – Dollerup Bakker var helt fantastisk, men krævede også gode tramp i pedalerne. Læs resten

XTERRA sæson med 4 sejre og et europamesterskab

Så er dette års forrygende XTERRA sæson slut for Anne-Mette. 
Der har været skruet op for træningsintensiteten i år, og det har båret frugt med 4 sejre på stribe, hvoraf det ene var et europamesterskab.
Sæsonen blev åbnet i Århus, hvor der blev kæmpet på de velkendte spor i Marselisborgskoven. Altid en fest at køre i Århus med mange venner på startstregen og som heppere.
Derefter gik turen i sommerferien til Frankrig, hvor især svømmeruten er berygtet. Alle deltagere startede på en gang i en massestart, men derefter ventede sprøde ruter på både MTB og løb. Løbet i Frankrig er også kendt for en legendarisk bikepark i målområdet, så der kom det store smil frem.
Det europæiske XTERRA mesterskab blev afviklet i Tjekkiet. Et super flot og velorganiseret løb i smukke omgivelser.
Afslutningsvis gik turen til Luxembourg, der afviklede deres første XTERRA stævne. Der blev som noget helt unikt svømmet i en flod, der dannede grænse mellem Tyskland og Luxembourg. Jeg havde ikke forestillet mig så bjergrigt et landskab, men fantastiske udsigter mødte os på MTB og løberuten.
Som vinder af agegroup har sæsonen indbragt ikke mindre end 4 x kvalifikation til VM på Hawaii, men der deltager jeg ikke denne gang. Jeg har allerede haft en lang sæson og er mæt på oplevelser og rejser for en stund.