Thy til lands, til vands og i luften, Nr. Vorupør d. 15.8.

– et legendarisk adventurerace i helt unik natur. I år DM på challengedistancen.

Er man fynbo, skal man stå tidligt op – meget tidligt – når man skal til adventurerace i Thy. Alternativt laver man en weekendudflugt. Det har gennem årene givet både bondegårdsferie, telttur og flere overnatninger hos den altid gæstfrie Bente fra WATeam.
Denne gang rykkede Team Fit4Run, som til lejligheden bestod af Anni, Malene, Tina og Anne-Mette op på taget af Tinas van i tagtelt. Super hyggelig start på dette års løb, hvis man altså lige ser bort fra den lokale ungdoms HØJE musik på nabomatriklen. Læs resten

DM marathon kajak, Maribo d. 8.8.2020

2017 var sidste gang Anne-Mette var med ved DM Marathon kajak. Men nu vil skulderen være med igen, og formen er pudset af i kajakken. Så jeg var igen til start ved dette års DM på Maribo Sø.
Ren nostalgi, da jeg har roet mange stævner og træningsture på netop Maribo Sø i 90’erne.
Starten gik for dame masters, hvor jeg lykkedes med at komme hurtigt ud af starthullerne.
Ved første vending var de øvrige damer ikke kommet tættere på, så jeg valgte at ro mit eget løb og satse på at få det hele til at spille.
I den bagende varme stod den på 4 1/2 omgange med 4 overbæringer. Det betyder at man hurtigst muligt skal ud af kajakken for at løbe en passage, og derefter hurtigt videre ud på vandet.
Det lykkedes at holde et fint jævnt tempo på rutens 17 km, hvor forspringet hele tiden blev øget.
Overbæringerne kørte perfekt, selvom det var noget tungt at løbe i blødt sand.
Placeringen i front holdt fra start til slut, så blev hurtigste master dame og vandt DM GULD i min aldersgruppe 🥇
Dejligt at kunne være med til et fedt stævne og have fået fart i kajakken igen.