Stige Ø Off Road – 10 km, d. 17.3.2013

Foråret plejer at være på trapperne, når der er Stige Ø Off Road, men sådan var det ikke i år. I dagene op til det årlige trail løb, som Team Fit4Run arrangerer hvert år, var det både blæsende, snevejr og frost. Så hårde betingelser for både banelæggere og løbere. 
Banen blev klargjort med god hjælp fra Mogens, Jan, Nicolai og Simon, som tilsyneladende hygger sig med at gøre ruten lidt sjov. Det legendariske mudderhul måtte udelades i år, da det simpelthen ville fryse til is. Det udelukkede også vores planer om en lille tur i vandet. I stedet kom der mange andre nye udfordringer på ruten – bl.a. en ekstra lang stigning og “en tur i høet”.
På løbsdagen var løberne fulde af forventninger og glædede sig trods det barske vejr, så det var en fornøjelse at tage imod. Flere hjælpere og heppere kom til, så da vi havde fået puttet Tine ind i tidtagerbilen og Anni havde briefet om ruten, blev de seje løbere sendt afsted. Camilla stod klar til at vise vej, og Line var bryggede kaffe og skar frugt, så der var lidt godt til løberne ved målgang. Anne-Mette forsøgte at få styr på alle præmierne – dem var der masser af takket være gode sponsorer. Nogle af dem havde også fundet løbeskoene frem – dejligt med den store opbakning.
Stige Ø Off Road – 10 km er ikke et løb for tøsedrenge. Udover de til lejligheden byggede forhindringer var der var masser af højdemeter, der skulle forceres. Så de fleste havde en sund kulør og et anstrengt ansigtsudtryk, når de krydsede målstregen. Det blev dog hurtigt afløst af veltilfredse smil.
Resultatlisten finden under fanen “Stige Ø Off Road” – og her kan du finde billeder fra løbet.

Der er lukket for kommentarer.