Krokodillen ordnet, Australien d. 19.-27.10.2013

Ekstremt langt, ekstremt støvet, ekstremt varmt, ekstremt vildt og ekstremt hårdt!
Sådan vil jeg beskrive Crocodile Trophy, det legendariske løb som går for at være verdens længste, hårdeste, varmeste og mest eventyrlige MTB etapeløb – og det levede fuldt ud op til forventningerne. Anne-Mette fortæller om sit livs MTB løb i Australien:
Efter mange måneders forberedelse var det dejligt endelig at stå i Australien klar til cykelløb af helt ukendte dimensioner. Jeg havde ventet et eventyr af de helt store, og det fik jeg!
Løbet starter ved Cairns, hvorfra rytterne bevæger sig ind i den australske outback og på 9 etaper tilbagelægger omkring 1000 km på vejen mod Cooktown. 75 ryttere (71 herrer og 4 damer) stiller til start, og der er næsten lige så mange hjælpere for at få det hele til at fungere. Crocodile Trophy er et helt specielt cykelløb med et godt fællesskab, fordi deltagerne overnatter sammen under primitive lejrforhold. Hver dag er der mål et nyt sted, og hele lejren rykker med. Et kæmpe logistisk arbejde.

Mit mål med deltagelsen var udelukkende at gennemføre, hvilket i sig selv ville blive en stor udfordring. Fra begyndelsen havde jeg et dårligt knæ, som bekymrede mig – ville det forhindre mig i at gennemføre? Men så uheldig var jeg imidlertid ikke. Knæet blev stærkere og stærkere for hver dag, og troen på at jeg kunne gennemføre mit livs løb blev styrket dag for dag.
De første etaper var hårde med mange svære stigninger, men det var spændende terræn. Som dagene gik, blev løbet bare hårdere og hårdere i takt med at etapelængden øgedes og temperaturen steg. Efterhånden som vi bevægede os fra regnskoven og længere ind i outbacken, blev vi konstant udfordret af vanskelige spor, støvede og ujævne veje og ekstrem varme. Det var lidt af en prøvelse at cykle i 46 graders varme uden mulighed for skygge. Man skulle have styr på energi, væske og saltbalance, så det var med at tage for sig ved depoterne. Jeg frygtede hele tiden punkteringer, for det var ulideligt varmt at ordne slangeskift i varmen. Jeg fik 4 af slagsen- selvfølgelig på uheldige tidspunkter.
Selv om jeg var hårdt presset prøvede jeg at suge til mig af de mange indtryk naturen bød på med rigt dyreliv og afvekslende terræn. Vi kom igennem regnskov, ørken, ødemark, frugtplantager, landbrugs- og skovområder, der var stærkt præget af gentagne skovbrande. Vi fik kørt på fede singletracks, i tungt sand, gennem floder og mange km på de endeløse bulede grusveje, der bl.a. førte os forbi kvægstationer og gamle guldminer.
Blandt rytterne var der en rigtig god stemning. Man bakkede hinanden op, og hjalp andre når man kunne. De mange frivillige hjælpere var også med til at sprede en god stemning – alt sammen noget der var med til at holde modet oppe undervejs. Det kunne til tider være svært at se det sjove i det jeg havde gang i.

Crocodile Trophy er absolut det hårdeste jeg har prøvet. Mange måtte udgå undervejs. Løbet var lidt af en prøvelse både fysisk og mentalt, så jeg er stolt af at have gennemført. Det blev en KÆMPE oplevelse! Ikke et eneste sekund har jeg fortrudt, at jeg vovede pelsen. Ikke et eneste sekund overvejede jeg at udgå. Jeg overvandt krokodillen og blev den anden danske kvinde til at gennemføre løbet.

Læs en længere beretning med uddrag fra Anne-Mettes dagbog under fanen “Ud i verden”. Masser af billeder i vores “galleri”, hvor du klikker dig videre til fotoalbum – og på løbets hjemmeside – tjek her
Foto: Regina Stanger

Der er lukket for kommentarer.