Vi trækker hinanden op! Ekstra ressourcer…..

Her er lidt om vores erfaringer med træksystemer og vores tanker omkring det. Vi har trænet og afprøvet alle systemerne, og de fungerer godt for os.
Generelle overvejelser omkring træksystemer:

  • De skal sikre og lette transport ved defekter, skader og træthed
  • Giver mulighed for at udnytte holdets resourcer så holdet fælles tempo øges
  • Sikrer at man er i kommunikations afstand.

Krav til træksystemer i adventurerace:

  • Det skal være sikkert, stabilt og let at anvende
  • Det skal være flytbar
  • Det skal bidrage effektivt til at øge holdets samlede fart
  • Det skal være let
  • Det skal kunne hjælpe os i nødsituationer

På teamet kender vi hinandens stærke og svage sider rigtig godt, og vi prøver altid at planlægge og fordele opgaverne i et race, så vi hver især bliver brugt mest “energivenligt” og sikkert.

Cykletræk.  
Vi har prøvet os frem for at finde det rette længde af selve trækstangen og elastikken. Cykeltrækket er lavet af en gammel cykelskærm med påskruet aluminiums rør, hvori der løber en elastik. Det kan let flyttes fra den ene cykel til den anden, alt efter hvem der skal trække. Man skal hurtigt kunne hægte sig på trækket og slippe igen, uden risiko for at elastikken kommer i hjulene.
For at fordele kræfterne bruger vi ofte træk gennem hele løbet. Det kan f.eks. være kortføreren, som er på træk, da det kan være svært at holde tempoet og kigge kort. Det kræver selvfølgelig lidt træning, aftaler, kommandoer og tillid til hinanden at ligge så tæt.

Løbetræk
Vores løbetræk består i al sin enkelthed af en elastik med en karabin. Elastikken er fastgjort på den umiddelbart stærkeste løber – ofte bag på rygsækken, så den er let at få fat i. Den der skal i træk kan tage fat i eller sætte karabinen fast foran i sin egen rygsæk. Det er en klar fordel at have begge hænder fri.
Dette system har vi ikke haft så lang tid, men det kommer til at være en fast bestanddel i vores konkurrenceudstyr. Vi har nu flere gange oplevet det som en meget positiv hjælp. Vi holder højt fælles tempo længere, og det sikrer vi hele tiden ligger tæt og i kommunikations afstand under løb. Det kræver dog meget øvelse at bruge i ujævnt terræn.

Inlinetræk.
Vi har trænet en del i at ”køre i tog” på inliners. Masser af træning er nødvendig, da man skal ligge tæt og hastigheden ofte er høj. Vi bruger ingen rekvisitter her. Vi har som regel fat med en hånd i rygsækken eller trøjen på den foranliggende, og så skøjter vi i takt. Det vigtigst her er rigtige gode og præcise kommandoer.

Har man en som er knap så sikker og måske er dårlig til at bremse, kan hun blive styret sikkert rundt ved at ligge bag den forreste. Det kræver en stabil og erfaren forreste løber. Når man løber ”i tog”, hjælper man både hinanden op i fart ved at trykke på ryggen og med at bremse ved at holde imod på ryggen på den foranliggende. Rulleskøjte på træk er en meget stor tillidssag, og det skal trænes grundigt.

Kajaktræk
I kajakkerne benyttes enkelt eller dobbelt træk, hvor man i begge tilfælde ligger på linje bag hinanden. Til kajaktræk kan man bruge et helt almindeligt flydereb på 5-10m. Afstanden tilpasses, så den (dem) der trækkes ligger i slipstrømmen. Jo hårdere vejr, jo længere line. Det er vigtigt, at linen holdes forholdsvis stram, så den ikke risikerer at vikle sig ind i ror eller noget i vandet. Det bedste træk opnås fra midten af forreste kajak, som så er lettest at styre. Den trækkende roer skal til enhver tid kunne løsne sig fra træksystemet. Bruger man et alm. reb, trækkes det igennem bærestroppen og fastbindes med slipstik i kajakkens dæksliner lige bag cockpittet. For at den der bliver trukket også kan frigøres af trækket, bør rebet også her føres gennem bærestroppen og bindes med slipstik på dækslinerne lige foran cockpittet.
Vi foretrækker at bruge et “færdigt” træksystem, hvor rebet ligger i en lille pose fastsyet i et bælte med quick release. Bæltet spændes rundt om maven på den trækkende. Reblængden kan justeres ved at “hækle rebet”. I enden af rebet er der en karabin til at sætte på den kajak, der skal trækkes. Karabinen kan indtil den skal bruges sættes fast foran på redningsvesten, så den er let at få fat i, når den skal monteres til træk. Det er let at skifte rebposen over til en anden person, og der er altid styr på rebet. Med en rebpose i bælte er vi også bedst stillet, hvis der ikke er dæksliner på kajakkerne. Systemet er både let og hurtigt at bruge.
Rebposen kan også med fordel benyttes, når kajakken skal trækkes hen over lavt vand, hvor roning ikke er muligt. Med rebposen om maven kan det gøres håndfrit.

 

Der er lukket for kommentarer.