Sudety MTB Challenge, Polen d. 27.7.-1.8.2014

Sammen med Malene fra WATeam og et par gutter fra Cykling Odense og Næsby Cykelmotion var Anni og Anne-Mette igen en tur i Polen, hvor de laver et fedt MTB etape løb. No bullshit, no comprimise – just MTB!
Prologen på det polske etapeløb blev en god start for Anni og Anne-Mette i dame duo klassen. Der blev kørt 14 km med 500 hm som enkeltstart. Med 2 damehold startende foran var der noget at jagte på opkørslen og efter nogle minutter lå vi i front. Lige inden nedkørslen blev vi hentet af et stærkt kørende team, som tog yderligere tid til os på nedkørslen. Her valgte vi at køre uden risiko, men holdt heldigvis placeringen hele vejen ned, og vi fik indledt løbet med en podieplads og fine sølvmedaljer.
Dagens korte etape gav tid til masser af hygge og afslapning med vores cykel venner, og der blev igen nørdet cykeldimser. Anni er snart helt bims.
På 1. etape udspillede den største begivenhed sig vist i toiletkøen nogle minutter før start. Her blev Anne-Mette ikke blot overlistet, nej nærmere totalt udmanøvreret, af en krumbøjet 90-årig trængende dement kvinde. Anne-Mette stod først i køen, da kvinden klemte sig ind foran trods mange prik på skulderen og protester fra Anne-Mette. Så forsøgte hun at lirke den låste dør op, mens en anden stadig var derinde. Da denne kom ud, smuttede den listige gamle kvinde ind. Anne-Mette blokerede nu døren, så den ikke kunne lukkes. Det generede dog ikke den gamle dame, som bare løftede op i skørterne og trak bukserne ned. Først nu måtte Anne-Mette erkende nederlaget.

Bedre gik det ude på sporet. I dag med 65 km og 2400 hm. Dagen startede med en varm opstigning i høj sol. Man sukkede efter lidt afkøling. Det var så alligevel ikke så fedt, da der kom lavere temperaturer med kraftig regn og torden. Sporene blev noget tunge og knap så farbare, men vi havde alligevel en fin dag, hvor der også var tid til fotosessions med nogle af vores følgesvende på ruten. Kort før mål tilbød en flink fyr at hjælpe os til en god tid i klassementet, så der blev givet gas og vi indkasserede endnu en 2. plads.

På 2. etape var der lagt op til tons og mange hurtige kilometer. 67 km med 2200 hm.
Størstedelen af dagens rute blev kørt på grusveje og brede stier. Der havde dog også sneget sig en heftig opkørsel ind, hvor vi måtte klatre med cyklen på nakken. Og så lige et langt stræk med en million rødder, som dem på hardtails og andre med ømme bagdele bandede en del over.
Fra etapens start lå vi nr. 3, men efter 50 km overhalede vi den ene af pigerne i et duo team. De har tilsyneladende en anden opfattelse af at køre duo end os, for den anden mødte vi først ved næste depot. Vi holdt dem bag os resten af etapen og fik endnu en 2. plads.
Det blev også dagen, hvor vi løb tør for vittigheder. Lageret har været mangelfuldt i år, og Anni har slet ikke været leveringsdygtig!
På podiet havde vi nu fået styr på kindkysseriet og vinderne lod sig imponere af Anne-Mettes overarme. Det havde dog været lidt federe, hvis det var power i benene, der imponerede konkurrenterne.
I morgen flytter vi hotel efter at have boet på samme hotel siden ankomst. Det bliver mere stressende, men det betyder jo også at vi nærmer os mål.

6,5 timer blev det til på cyklen på 3. etape. Lidt stive stænger fra morgenstunden og 13 km stigning var en hård cocktail, når man også tilsætter en punktering. Det satte os noget tilbage i løbet, men vi fik alligevel kørt os op til 2. pladsen efter 15 km. De mange frygtede km langs den polsk-tjekkiske grænse viste sig at være fede singletracks, og vi nød etapen med hundredevis af “grænseovergange” og lækre nedkørsler. Dagens vejr bidrog til den gode oplevelse med høje temperaturer og sol. Til gengæld kom der både regn og torden efter målgang. Indlogeret på et luksus hotel kunne vi endelig få fyldt depoterne og få stængerne op – stadig på den samlede 2. plads….

4. etape var næsten udelukkende opkørsel. 44 km med 1600 hm. Regnen silede ned hele dagen, så vi ventede et rent mudderhelvede og frygtede tekniske problemer. Men sporet var overraskende godt efter omstændighederne og en punktering kunne ikke ødelægge humøret. Det er jo ren rutine. Anni havde opstøvet et par vittigheder og underholdt ellers med at flyve tværs gennem luften for at lande gribende i et krat. Heldigvis uden skader på sig selv og udstyr, så det gav et godt grin.
I mål var det knap så sjovt. Taskerne med “tørt” tøj var blevet våde. Baderummene var lige så mudrede som sporet, og ud af bruseren kom kun iskoldt vand til de forkomne ryttere. Så er det godt med rigtige venner. Mens vi forsøgte at blive rene, vaskede en hollænder vores cykler. Sådan!!
Vi nåede lige at vende hotellet og fylde jacuzzien med vores mudrede cykeltøj, inden vi skulle ud til præmieoverrækkelsen og igen på skamlens 2. trin.

Sidste etape fik en hektisk begyndelse. Vi kom tidligt ud til start for at have tid til at tjekke bremseklodser og gøre cyklerne klar. Da det var fixet, og vi var ved at være start klar, opdager Anne-Mette et knækket kabel til forskifteren. 79 km med 2200 hm uden mulighed for gearskift er NO GO, så om til mekanikeren. Der var selvfølgelig kø, og panikken kom snigende. Men cyklen blev klar 5 min før start.
Dagen bød på mange hurtige km men også en del vandring i mudder og klatring lodret op i himlen- vel at mærke med cyklen på nakken. Punkteringer blev igen en del af rutinen. Anne-Mette indkasserede 3 stk., temmelig irriterende, når man hellere vil køre til mål i en god tid. Sidste flade dæk – en siver- var 5 km før mål, så vi valgte at satse på stående kørsel med vægt på forhjulet og så stoppe for at pumpe, hver gang dækket blev helt fladt. Det gav en stressende afslutning på løbet, hvor Anne-Mette racede om kap med udsivningen i baghjulet uden at kunne holde øje med Anni, der blev kastet af cyklen bagved og derved indkasserede nogle blå mærker. Men målportalen dukkede op, og endnu et fedt etapeløb sluttede.
Løbet indbragte 6 sølvmedaljer, en pokal, 400 slothy og masser af gode oplevelser!!
Der er billeder fra løbet i vores galleri her!

Der er lukket for kommentarer.