Team Rynkeby MTB, Langesø d. 8.3.2015

langesoeTine og Anni stillede til start, da Team Rynkeby afviklede 3 timers MTB løb på sydsporet i Langesø. Hensigten med løbet var at samle penge ind til Børnecancer fonden.
Vejret var aldeles fantastisk, og sammen med 120 andre var vi klar til at nyde en tur i skoven i den første forårssol.
Vi kom fra start som de første damer. På første runde var Tine dog noget “rusten” på teknikken, så hun faldt lidt bagud. Hun skulle lige skulle køres varm og finde ud af, hvordan det nu lige er med de der rødder  i skoven. På anden runde kom hun igen op til Anni, og derfra kunne vi følges de restende 2 runder, som hver især tog ca. 45 min. Efter nogle uger med meget regn, kunne man frygte et vådt spor. Men det var nået at tørre rigtig godt op, og det intense arbejde med at optimere sporet var lykkedes.
Efter en spurt mod mål fik vi fordelt 1. og 2. pladsen mellem os og kunne gå hjem med lækre cykelbriller fra Xtreme, en cykelpumpe og Tine endda med en bonus lodtrækningspræmie, som var en pose fyldt af energi. Den energi kunne vi nu godt have brugt på sporet, da 3 timers intensivt cykling på denne tid af sæsonen tager godt på krafterne.
Anne-Mette fik også lidt frisk luft i lungerne, da hun tog en runde som fejeblad.

Der er lukket for kommentarer.