Videbæk Adventures d. 19.-20.9.2015

videbaekSom nu fuldgyldigt medlem af Team Fit4Run skulle man mene, at præstationsnødvendigheden var overstået, skriver Malene. Men min debut blev ikke så glorværdig, som den kunne have været. For jeg har aldrig lavet så mange bom som til dette adventurerace!
1,2 og 3 – værsgo at kør!
Det hele startede kl 23:00 lørdag aften med et lille O-løb, hvor vi måtte dele os. Der skulle hentes 11 poster i den lille skov, hvor “Marens Patter” vist også lå placeret. Jeg gættede selv på, at der måtte findes to styk toppe ude i skoven, men med de 5 post placeringer jeg alene skulle ud at finde, stødte jeg vist ikke på dem. Enten det, eller også var Maren ikke en Pamela Anderson!! Inden vi delte os, fik vi lige afstemt, hvor på kortet vi var. Jeg blev ved at sige til Anni, at hun skulle nordvende kortet, men hun holdt fast i, at det havde hun skam også. Først da vi får sammenlignet de to kompasser viser de to forskellige nord retninger!! Heldigvis lært af tidligere bitter erfaring med dette,så ved vi at en af GripGrabs super smarte funktioner med en magnet i handsken, ikke er det bedste, når man samtidig skal have et kompas på tommelfingeren…………….så af med handsken, og så viste begge kompas nord den samme vej igen. Magneten er god for at holde handskerne samlet ved vask mv, men duer altså ikke sammen med et kompas. Nå, tilbage til O-løbet som gik rigtig fint – posterne havde tilknyttet et tal, som efterfølgende skulle summes sammen. Jeg var først tilbage med mit antal, og kort tid efter dukkede Tine og Anni op. Fedt, vi var første kvindehold videre fra øvelsen. På næste MTBO stræk skulle vi dele os igen, og her blev jeg igen alene “mand” sendt ud efter 2 poster, der skulle tages inden vi måtte samles igen ved post 5. Lidt mutters alene føler jeg mig, da jeg begiver mig ud i mørket uden holdkammerater og andre hold i nærheden. Dog finder jeg hurtigt de to poster og er først fremme ved post 5. Tine og Anni havde dog også været skarpe på deres to poster, så der gik kun kort tid og så kunne vi køre videre. Men så slutter stimen af gode vejvalg og god eksekvering også, for mens vi for fulde gardiner drøner videre mod post 6, så “glemmer” jeg at oriententere undervejs. Måske fordi jeg skulle koncentrere mig om at krydse hovedvejen uden rigtig at kunne se noget fra sine to holdkammerater, der blændede med deres lyskegler fra AyeUp’en? Måske fordi vi kørte en anelse for stærkt til at jeg kunne følge med på kortet?, – men vi ender i hvert fald op i Spjald, som er byen der ikke er med på kortet! Hmmm, ØV! Jeg dirigerede, at vi skulle vende om og forsøgte nu at finde ind til post 6 modsat fra. Dette ved at skære et hjørne af, men igen endte vi i en blindgyde og måtte vende cyklerne igen. ØV, – igen! Tilbage på rette vej (og væk fra Spjald) kørte vi nu rigtigt ind mod post 6. Vi havde tabt en masse tid, men overhalede et mindre stærkt kørende herrehold. Desværre så endte vi også to gange inde på privat ejendom, fordi jeg ikke fik læst mig ordentlig ind på kortet. Om det var mørkekørsel der fik mig så meget ude af kurs kan tænkes. Tine og Anni forsøgte nu på bedste vis at få det bedste ud af situationen. “Kom nu Malene – det kan du godt det her, ro på, koncentration og ned i tempo.” Vi klippede post 6 sammen med WATs the rush, som er vores “arvefjende”. Jeg havde dog allerede valgt venstreomvejvalget mod post 7, og mens de diskuterede muligheder, drønede vi videre mod post 7. Her var jeg så uheldig i mit vejvalg, da grusvejen skulle tage et venstresving på vej over i posten. Det gjorde den bare ikke! Da udenomsvejvalget var for langt, valgte jeg at tage Tine og Anni gennem terrænet gennem å og høje siv og over hegn. De er heldigvis nogle seje team kammerater så de knoklede på, og vi fik ved fælles hjælp kæmpet os igennem og videre frem mod det første TA (=Transition Area/ skiftezone).
videbaekHerefter stod den på O-løb i free order i Hoverdal Plantage. Stadigvæk i mørke! Men det gik rigtig fint med indsamlingen lige ind til post 12, som alle mere eller mindre havde døjet med. Vi brugte lang tid på den, da den stod inde i et stort område med uigennemtrængeligt terræn med buske og træer Det vanskeliggjorde en direkte pejlelinje, og der var ikke noget rigtig opfang ind til posten. Med lidt held fandt vi den på vej ud fra området, efter vi havde besluttet at give det et nyt forsøg med en anden indgangsvinkel på posten. Desværre så måtte flere andre hold skippe denne post. Tilbage efter O-løb var opgaven nu at klatre op i en kran, for herefter at svæve over til en anden kram og tilsidst at rapelle ned. Jeg meldte mig “frivilligt”, da jeg har stået over på disse klatreposter tidligere. Faktisk var det en super fed tur, så jeg melder mig nok først igen næste gang. Og så skal man altså være en smule adræt for at være kranfører og komme op til sit førehus ad den lille trappe – eller også skal man muligvis selv løftes derop af en anden kranfører………..hø hø.
Tilbage på MTBO og videre mod TA 2. Nu kørte det meget godt og fremme i TA 2 fik vi besked om, at nu stod den på o-løb igen – nu med 15 poster, hvor man evt. kunne dele sig. Vi valgte ligesom sidst at dele os – jeg tog 8 poster tæt på, og Anni og Tine som de mest løbestærke, tog de 7 poster længst ude. Men det skulle vise sig, at jeg fik løbet flest kilometer. For alt gik igen galt for mit vedkommende. Først drillede lyset som jeg havde lånt at Tine – det lyste ikke nok. Så jeg måtte tilbage og tage det som sad på cyklen. Så drillede posterne, og så tabte jeg kortet man skulle skrive postnumrene ind på. Så måtte jeg forsøge at memorere, hvad jeg havde fundet tidligere. Post 13 drillede så meget, at jeg først i 3. hug fandt posten i et hul, som var godt gemt væk. Tilbage mod TA 2 hvor jeg havde to meget bekymrede holdkammerater, som havde ventet en hel time på mig. 5 min. mere, og jeg er sikker på, at de var begyndt at lede efter mig. Sikke et set back, og jeg må indrømme at jeg foretrækker at have mine holdkammerater ved min side, da jeg var noget uheldig alene derude i skoven denne mørke lørdag nat.
Videre mod TA 3, hvor den som stod på Kano n’ run. I kanoen var vi stærke og nuppede to hold, og alt dette mens solen stod op over Ringkøbing Fjord. Meget hurtigt kom vi videre mod TA 4, hvor der var et lille GPS løb. Her havde vi en god dyst med et herrehold på 4 personer. Sjove og opmuntrende tilråb var der plads til begge veje.
Turen frem mod TA 5 blev en tur vi sent kommer til at glemme. Vores rygge og knæ kan mærkes her dagen efter. Vi havde nemlig en tvunget passage på MTB på den gamle jernbanesti. Ga da gung, ga da gung og endnu mere ga da gung – vi kørte på det i en videbaek2uendelighed. Glade var vi, da vi kunne se TA 5. Her skulle vi efterlade en cykel for at lave Bike n’ run hjem på de sidste to poster.
I mål kom vi efter 12 timers løb med både masser af gode og del mindre uheldige oplevelser. På trods af de mange set backs så vandt vi dog damerækken. Jeg er dog gladest for mine holdkammerater Tine og Anni, som støttede mig på trods af de mange bom.
Podiefoto øverst: Daniel Profitlich

Der er lukket for kommentarer.