DM adventurerace, Vejle d. 22.-23.9.2017

Klar til eventyr….

Træthed, mangel på søvn og mad kan knække enhver sportsmand eller -kvinde, så da starttidspunktet var sat til kl. 20 fredag aften, var scenen sat til at kun de fysisk og psykisk stærke ville klare sig igennem strabadserne. Spørgsmålet var så hvordan de ville blive kombineret med den fantastiske oplevelse af at bevæge sig gennem noget af Danmarks flotteste natur. 
Nærstudier af de udleverede kort, gav os et fingerpeg om, at der ventede masser af udfordringer det næste døgn.

Til racet her bestod holdet af Anne-Mette Mortensen, Anni Plauborg og Tina Mechlenborg

Scenen var sat, solen gået ned, pandelamperne monteret og lyskeglerne fik startområdet til at minde om et stort lysshow. Ud gik det først på nat o-løb op og ned af Nørreskovens skrænter, så vi var mudret til stort set fra begyndelsen. Tina og Anne-Mette fik dog et bad bagefter, da vi tilsammen skulle hoppe 30m tilsammen fra 5m vippen – så nu var vi rene, men våde. Anni kørte imens en tur på det lokale MTB spor i pandelygtens skær.

Vi ruller ud i natten

21 km rulleskøjteløb blev derefter tilbagelagt med højt humør og barnlig glæde. Der var godt tempo på bakkerne ved Vejle, så bremseklodserne blev lige max testet.
Det var stadig kulsort nat, da vi roede ud i 2 kajakker på Vejle Fjord. Anne-Mette den gamle kajakmester udviste stor tålmodighed overfor kompasholder og styrmand Tina, som hun mente havde noget svært ved at holde kursen. “Et er søkort at læse, et andet er skibe at føre”, som et gammelt ordsprog siger. Men det blikstille vand var fuld af morild, og hvert pagajtag blev ledsaget af et imponerende lyshav. Da benene samtidigt kunne hviles, steg humøret og motivationen til mere o-løb og MTB var på sit højeste.

Snart blev vi udfordret af endnu en vandpassage, hvor vi fik et mindre fartøj til hjælp – en lille 1 mands gummibåd. Læsere må huske på, at vi havde alt udstyret med undervejs (rulleskøjter, lamper, mad og drikke). Vi skulle lige gruple over, hvordan vi bedst tacklede opgaven med at fragte os selv og al bagagen med mindst mulig vandgang. På med våddragter og redningsveste og så ellers blæse luft i båden. 
Vi kunne lige være os 3 lette damer i gummibåden, og bagagen kom på slæb i vandet. Det kneb stadig lidt med navigationen, og retningssansen forsvandt helt, da gummibåden ufrivilligt snurrede et par gange hele vejen rundt, og nattens mørke lå som et tungt forhæng for udsynet. Det endte med at vi måtte snige og rundt langs kanten på søen til posterne. 
Hver en lille forkert bevægelse i båden medførte, at vand skyllede indenbords. Dog holdt vi os lige akkurat flydende, men komfortabelt var det ikke.

På tur i verdens mindste gummibåd

Turen frem mod næste sø har været et særsyn. Men det var stadig nat, og de fleste mennesker tilbragte nok natten under deres dyner. Vi rullede i stedet afsted på de små veje iført våddragt og redningsvest – og med en gummibåd imellem os. Navigatøren foran gav ordrer om, hvor vi skulle hen for at få vand under kølen igen.
Tilbage i gummibåden – og ved solopgang åbenbarede der sig et eventyragtigt syn. Vi roede i blikstille vand, og gennem disen kunne vi se et smukt Tornerose-slot med tilhørende kirke. Et boost til moralen og trætheden forsvandt i takt med solskivens tilsynekomst over horisonten.

Sejladsen blev afløst af et langt o-løb henover Randbøl Hede, hvor vi undervejs valgte rulleskøjterne for at komme hurtigt frem. Vi er altid meget opmærksomme på, at passe på udstyret, men med trætheden fokuseres der på lette løsninger, og pludselig fandt vi os selv vadende rundt inde i skoven med rulleskøjterne på. Ved sidste mulighed for at aflevere rulleskøjterne så vi frem til at få fyldt drikkedunkene. Men øv, der var ikke mere væske i depotet og vi måtte spare på de sidste dråber.
Humøret blev holdt oppe med opmuntrende bemærkninger og vittigheder. Og mange poster senere blev vores bønner hørt – pludselig stod der en grill med de lækreste pølser. Et herligt alternativ til energibarer og gels.

Dagen var nu så fremskreden, at vi havde overskredet et par tidsgrænser. Vi havde desværre ikke fået sat os ordentligt ind i reglerne viste det sig langt senere. Vi troede posterne skulle tages i ubrudt linie, men det var tilladt at skippe poster undervejs. Havde vi haft styr på denne detalje, havde vi nok prioriteret anderledes, så vi ville få MTBO, svævebane og kano med i stedet for en lang transporttur uden mulighed for at klippe poster. 

Navigation og masser af dukkerter i Vejle by.

Alligevel rullede vi på vores MTB mod Vejle – fulde af forventning til det sidste indslag på løbet: swimrun i området omkring Vejle Å og lystbådehavnen. Tempoet på løbet steg nu markant med tilstedeværelse af tilskuere på ruten. 
Etapen sluttede med at vi nød den smukke solnedgang på vores svømmetur i Vejle å.

Det var nu igen aften – timerne var fløjet afsted – og solen var gået ned igen. 
Med en tidsgrænsen for målgang kl. 22, måtte vi halvvejs inde i det sidste MTB O dreje fra og haste mod Vejle Idrætsefterskole, hvor det hele startede 25 timer og 50 minutter tidligere.

Godt trætte, men en dejlig oplevelse rigere, kom vi som nr. 1 i dame klassen.

Tak til Delta for et godt gennemtænkt løb med masser af nytænkning.

Foto: Honza Zak (fotograf Team Outdoor Rødovre), Mikkel Beisner og Martin Paldan (Grip Grab Media Crew), deres billeder er brugt til vores lille video fra løbet.

 

Der er lukket for kommentarer.