GIV adventurerace, Viborg d. 25.11.2017

Frost på græsset, men vi er max. klar til ræs.

Fredag d. 24. november ringede min veninde Tina fra Team Fit4Run mig op, og spurgte  hvad jeg skulle lave i 8 timer dagen efter. Jeg skulle til fødselsdag hos min nevø, men den lykkedes det mig at komme udenom med en bestikkelsesgave.
Straks fik jeg tilsendt en pakkeliste, hvor jeg kunne prale af at have lidt over halvdelen. Fx manglede jeg en MTB!! Så måtte ringe Tina op igen og fik aftalt, at hun skaffede de resterende dele. Jeg kom forbi og fik lært hvordan tasken skulle pakkes og fik lidt praktisk info om det der adventurerace. Så var jeg klar!

I seng kl. 22. MEN havde lige glemt, at jeg havde givet begge mine drenge lov til at have nogle venner på besøg til et par øl. De var super søde til at være stille, men jeg lukkede alligevel ikke øjnene før et godt stykke efter midnat. Vækkeuret ringede jo heldigvis først kl. 5.
Af sted mod Viborg, hvor jeg i bilen fik hilst på Anne-Mette, som ud over Tina var med i vores nye lille trio!
Ved ankomst fik vi pakket rygsækkene og gjort cyklerne klar med diverse ting som energi, kortholdere og pumper. Kl. 9.00 stod vi så klar på startstregen i gymnastiksalen.

Anne-Mette styrer kortet.

Første del af adventureracet var en skattejagt rundt på Viborg Gymnastik- og Idrætshøjskole efter en plantegning. Ikke helt vores spidskompetence, hvilket også resulterede i at vi indkasserede en lille bonustur ned af en pæn stejl bakke. “God røv og god weekend” blev der råbt. Humøret var heldigvis højt!

Næste kort blev udleveret og vi satte i løb. Vi skulle dog lige læse os ind på kortet, så en lille ”lomme” blev lavet på ruten. Men efter at have fundet den rette vej, gik det nærmest bare ligeud, og så var det ganske let at finde posterne!

Vi kom frem til en kano og en å – af sted med os med mig i midten. Jeg havde derfor tid tilbåde at gå live på Facebook og dokumentere turen. Lidt over en time tilbragte jeg i bunden af kanoen, mens Tina og Anne-Mette padlede derudaf. Vi fik overhalet en herrekano, der ikke helt havde styretøjet på plads.

Afsted i kano med højt humør.

Jeg var blevet noget kold og stod ikke helt skarpt, da vi skulle op af kanoen. Men varmen kom rigtig hurtig, da Tina og jeg lagde den forholdsvis tunge kano på hovedet som afrikanske vandbærere, og  med endnu en overhaling undervejs bar den næsten 1 km til endnu en skiftezone.

Nu gik det videre ud i skoven for at finde poster. Samarbejde mellem kort, roadbook og postklipper skulle lige finjusteres. Men vi fandt alle posterne – nogle lettere end andre og humøret blev holdt højt.
Den obligatoriske del af banen var nu overstået, og vi var tilbage på højskolen, hvor vi skulle lægge en plan for de valgfrie poster. 
Nu stod valget om vi skulle vælge 5 poster i svømmehallen fra eller til. Vi kunne ikke vende tilbage og tage dem senere.
Vi blev enige om, at badet ville tage for lang tid, og at det ville blive koldt efterfølgende at cykle halvvåde. Så vi kørte ud på cyklerne med det samme. Set i bagspejlet en dårlig beslutning, men man kan jo altid være klog BAGEFTER.
Det var ikke langt vi skulle på MTB, for inden vi fik set os om, skulle vi i løbeskoene igen ved domkirken. Rundt i gaderne i Viborg og svare på spørgsmål om byen. Her fik vi lige en ekstra tur gennem gågaden, da Anne-Mette syntes vi skulle have noget for vores penge, nu vi var kørt så langt. 

Klar til at kravle til vejrs.

Næste udfordring var klatring op i en mast på Viborg Stadion. Anne-Mette hoppede hurtigst ud af cykelskoene og smuttede op i tårnet. Klip, klip og ned igen. Vi satte i løb mod endnu en post på stadion, men uden roadbook og kompas, så retur med os.
Ved lidt efterrationalisering kom vi frem til, at en bedre løsning nok havde været, at jeg var kravlet i masten, så Anne-Mette og Tina kunne lægge en slagplan for de næste poster imens.
På cyklen kørte vi nu ind i en smuk skov. Her gik det over stok og sten, hvor vi kørte direkte til hver post. Jeg fik lært at køre cyklen, nærmest helt ind i træet for at klippe. I starten stod jeg pænt af og løb derhen. Man lærer jo hen ad vejen!

En cykeltur ind mod byen og næste udfordring, hvor Tina styrede SUP for vildt. Hun padlede fra alle på vandet. Det bliv dog lidt sværere, da vi havde båret boardet over i en meget snæver å, for der var et tykt lag is på vandet. Anne-Mette og jeg løb på vandbredden og roste hendes stil. 5 stjerner i fremdrift. 3 klip og turen var hurtigt ovre.

i mål med 23 poster på kontoen.

Klokken var ved at være mange, og Anne-Mette vurderede at vi liiiige kunne nå en enkelt post på Bike´n Run. Så vi satte i gear. Et godt stykke op ad bakken blev hun betænkelig, og vi revurderede. Vi havde endnu et par km ud til Bike´n Run ruten. Oveni det havde vi 15 min. retur til mål, og der kun er 35 min. tilbage af tiden. Så vi besluttede at vende næsen hjem. VILDT ærgerlig måtte jeg indse, at dagen allerede var ved at slutte! Jeg var max klar til endnu flere udfordringer, vi havde det jo lige så sjovt.
Vi kørte i mål 20 minutter før luk, med godt beskidte cykler og lidt skuffede miner, da vi godt liiiige ville have haft 15 min. mere at gøre godt med.
Det blev dog til en 3. plads, som jeg som første gangs deltager er ganske glad for.
Tak fordi jeg måtte være med, og er helt frisk på at blive ringet op en anden gang.
//Mette Bjeld

Der er lukket for kommentarer.