EM XTERRA duathlon, Rebild d. 22.4.2018

“Stairways to heaven” – hård løberute.

EM i XTERRA duathlon og campinglivets glæder i Rebild er en rigtig god kombi.
Sammen med tri-venner og familie satte Tina og jeg kursen mod Safaricamping, hvor vi blev indlogeret i en super minimalistisk hytte uden ret meget andet end madrasser. Heldigvis viste vejret sig fra sin skønneste side, og vi behøvede ikke klemme os sammen indendørs.
Lørdag morgen stod på rutetest. Tina skulle dog lige have fikset et utæt baghjul, der havde tabt pusten under den lange køretur til Nordjylland.
Vi lagde ud med MTB, hvor ruten viste sig at være hurtig og uden svære passager. Ruten på 15 km skulle gennemkøres 2 gange. Der var knastørt og godt greb overalt – så der skulle nok komme hurtige tider under søndagens konkurrence.
Så hoppede vi i løbeskoene, men valgte dog at spare benene og tog de mange trapper i gå-tempo. Det viste sig, at vi skulle op på de højeste bakketoppe, og skulle bestige Stairways to heaven – en mega lang trappe lige op i himlen. Hver omgang på 2,5 km havde ikke mindre end 138 hm. Så de 2 x 5 km km løb ville byde på næsten 600 hm. Fy for den…… 
På dagens tur rundt havde vi dog masser af tid og overskud til at nyde de smukke udsigter og det flotte landskab Rebild Bakker byder på.

Vores lille XTERRA gruppe er klar til ræs!

Resten af dagen blev brugt på at gøre grej klart, snakke taktik og fylde kalorier indenbords – og så selvfølgelig masser af lejrhygge.
Søndag morgen, hvor vi skulle i ilden, var der lovet koldere vejr. Det var en kold morgen, og jeg havde fundet hue, handsker og dunjakken frem. Inden grund til at bruge energi på at holde varmen.
Det var vildt svært at tage beslutning om påklædning. De sidste dage havde været dejlig varme, men vejrudsigten sagde 6-10 grader. Men efterhånden som timerne gik, viste virkeligheden sig noget varmere, og vi vovede at lufte de blege arme og ben med kort tri-dragt.
I damernes konkurrence var der tale om et danskeropgør, idet der ikke var udlændinge på startlisten. Men der skulle alligevel vise sig at blive hård kamp om placeringerne.

Tæt pakket løberute på første omgang.

Der var fælles start for alle på EM distancen, og med kun få hundrede meter hen til et snævert hegn, var det med at komme ud af hullerne og ikke ende bagerst i køen. På første omgang af 2,5 km var det med at føle sig lidt frem og få økonomiseret fornuftigt med kræfterne. Tina og jeg løb nogenlunde samme tider og lå vel på 7.-8. pladsen, inden vi skiftede til MTB. Jeg kom først ud af skiftezonen og fik et godt hjul på Caroline Ryge Carlsen. På denne rute kunne man virkelig vinde tid ved at ligge på hjul. Der blev givet gas. Sidst på 1. omgang kom Tina op til os efter at have viklet sig ud af en trøje, der lige skulle af i skiftezonen. Vi lagde os sammen og fik hægtet et par af pigerne og kørt os op i feltet, så vi nu lå som nr. 4 og 5. Men jeg havde vist kørt lidt over evne i forhold til, hvad jeg havde af træning i bagagen, så jeg tabte pusten på de sidste km.

Tina ved at indhente et par foranliggende damer.

Efter skiftet til de sidste 2 løbeomgange måtte vi desværre se os overhalet af en stærkt kørende Shiva Leisner, som snuppede 4. pladsen lige for næsen af en ærgerlig Tina. 

Vi sluttede som nr. 5 og 6 overall hos damerne og i den bedste 1/3 af alle startende, så det må siges at være godkendt. Tina vandt EM i sin aldersgruppe, og jeg blev 2´er i min.
Arrangementet klappede som altid, og vi fik et herligt souvenir med hjem i form af mega ømme ben af de mange højdemeter. Det fik vi så glæde af de næste par dage.
// Anne-Mette
Foto: XTERRA Nordic – og Dorthe Jensen

Der er lukket for kommentarer.