G U L D F E S T på Ibiza…..

Foto: Jon Izeta

Det var ikke det berygtede natteliv, der var målet for turen til Ibiza i uge 43, hvor øen dannede ramme om ITU EM multisportfestival.
For Anne-Mette handlede det om medaljekamp i både cross duathlon og cross triathlon. Lidt satset med 2 konkurrencer med kun 1 dag imellem. Men altid rart med 2 skud i bøssen, hvis første skud rammer forbi.
Øen blev et dejligt bekendtskab. Smuk natur og solrigt med 21-24 grader.
Crossduathlon var min første konkurrence og bestod af 6,5 km løb, 18 km MTB og 4,5 km løb. Ikke den bedste fordeling for mig, da jeg jo er stærkest på cyklen.

På startstregen var taktikken klar. Jeg ville prøve at minimere tabet på første løb uden at bruge for mange kræfter. Der skulle gerne være overskud til på MTB at give fuld pedal i håb om at komme foran der. Så måtte jeg se, hvordan det hele så ud, inden det afsluttende løb.
Jeg kom hurtigt afsted og lå i front på de første 5 km løb. Men masser af tungt strandsand og et par gode stigninger tog tilsyneladende mere på mig end min nærmeste forfølger. Jeg blev overhalet, og hun fik en løbesplit 13 sek bedre end mig. 

Samtidig ud på MTB. Nu skal der trædes til.
Foto: Jan Kortsen

Men jeg havde hurtigste skifte og kom først ud på MTB ruten. Nu skulle førerpositionen holdes, og forspringet gerne øges inden det afsluttende løb. 
Ruten lå lige til mig, selvom den var kort. 3 omgange af 6 km – hver omgang bestod af een lang stenet og teknisk opkørsel, hvorefter det gik ned mod stævnepladsen på brede grusstier og asfalt. 
Jan holdt styr på både kamera, konkurrenter og tiden. På vej ud på 2. omgang råbte han, at jeg havde et forspring på 3 min. Det gav vinger. 
Da jeg satte cyklen i skiftezonen var forspringet til nr. 2 øget til 10 min.
Jeg kunne nu tage det roligt på de sidste omgange løb. Holde koncentrationen og undgå uheld. Sidste del af planen lykkedes også, og storsmilende krydsede jeg målstregen som Europamester i crossduathlon for damer 50-54 år.

Der var ikke tid til at hvile på laurbærbladene. De stramme kompressionsbukser kom på, og depoterne skulle fyldes.
Turen gik videre ud for at inspicere ruterne til crosstriathlon. Vandtemperaturen lå lige på grænsen af, om konkurrencen ville blive med eller uden våddragt. Så strandstart, exit og svømning blev øvet både i neopren og badedragt. Svømmeruten på 1000m i krystalklart vand, delte vi med masser af fisk.
MTB ruten med 4 omgange af 5 km var virkelig flot, men alt for let i min optik. Der var ikke mange højdemeter, og den krævede heller ikke de store tekniske evner. Det ville mest af alt komme til at handle om at kunne træde nogle watt.
Til gengæld var løberuten lige mig – kuperet, snoet og med masser af klipper og sten som underlag. Man skulle være vågen og sætte sine fødder rigtigt. Der skule løbes 3 omgange af 2 km.

Starten går til cross triathlon.
Foto: Jan Kortsen

Så stod jeg der igen. På startstregen. Nu til EM cross triathlon.
Jeg var den eneste, som også havde deltaget i cross duathlon, og mine ben føltes ekstra tunge bare ved tanken. 
Alle damer blev startet samtidig i sidste start. Jeg kom rigtig godt fra start uden at ende i slåskampe, men er jo ikke den hurtigste fisk i vandet. 
De sidste 300m svømmede vi direkte mod solen. Det var umuligt at se noget som helst med mine klare svømmebriller. Fejlvalg! Den nedgående sol stod direkte i øjnene på os, og jeg kunne hverken se bøjer eller strandbred. Det lykkedes dog at holde øje med de skiftende fødder foran, følge dem og håbe det bedste.
Mange damer var oppe af vandet før mig, og Jan blev noget utålmodig. Heldigvis var der kun 1 fra min aldersgruppe foran, men jeg havde desværre sat en del tid til. Det ville blive svært at hente på den efterfølgende MTB rute.
Jan stod igen med uret. På de 2 første omgange tabte jeg yderligere tid, men så gik den førende spanier tilsyneladende kold. Jeg begyndte at indhente hende, og satte cyklen i skiftet 1 min efter.
Nu skulle der tempo på løbet. Det måtte bære eller briste. Noget overraskende indhentede jeg en meget træt spanier allerede efter 1 km. Hun havde virkelig fejldisponeret. 

Flot løberute med masser af sten og klipper.
Foto: Jan Kortsen

Stille og roligt øgede jeg i løbet af de 6 km forspringet til 9 min. Jeg måtte dog indkassere nogle skrammer ved et styrt lige foran en dommer, i mit forsøg på at få det ødelagte løbsnummer til at sidde reglementeret. Men i min lykkerus over at være foran, mærkede jeg ikke meget til det.
Jeg gjorde det. Jeg vandt igen og havde et fantastisk løb, hvor det lykkedes at udnytte mine stærkeste sider og tro på det, selvom jeg var bagved. 

Dobbelt Europamester – kan man andet end være tilfreds?
Foto: Jon Izeta

Der er lukket for kommentarer.