Ry Outdoor Festival, DM adventurerace d. 8.6.2019

Team Fit4Run – denne gang med Tine, Tina og Anne-Mette

Overskriften til historien om vores deltagelse i DM adventurerace på challengedistancen burde egentlig være: “Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene!”

Fredag aften mødtes vi i Fredericia hos Tina til strategimøde og overnatning. Planen var klar: Tina slæber (næsten) alt fællesudstyret – 3 luftmadrasser, 2 pumper, 3 sæt håndplader, 1. hjælp og telefon.
Ikke mange løbsdetaljer var sluppet ud, så der kunne ikke rigtig lægges strategi. Men vi fik uddelt navigationsopgaverne – Tine på MTB og Anne-Mette til fods, og satsede nu på en god nattesøvn.
Fra starten i Ry lignede vi pakæsler – mest Tina! De første 3 nemme poster var MTBO mod starten til luftmadraspadlingen. Vi ankom tidsnok til at få pumpet madrasserne, inden et kort o-løb. Desværre glemte vi alt om kompas på den korte løbetur. Det var en ret dårlig ide, når der skulle løbes efter et udetaljeret kort uden stier. Sidsteposten drillede og vupti, vi var bagerste hold. Kikset start.

Luftmadrasser klar til padling på åen.

Men nu kunne packman gå i gang på luftmadrasserne. Flydende på åen, padlede vi os sikkert ind på de foranliggende hold. Ny spidskompetence? 
Med luftmadrasserne under armen, var der et par km i løb tilbage til cyklerne, hvor vi hentede det sidste hold, og skaden fra vores første bom var udlignet.
Nu gik det igen videre med MTBO, hvor vi holdt kæden stram og uden problemer endte på Sletten. Herfra blev vi sendt ud på Bike´n Run med direkte overgang til o-løb. Vi måtte nøjes med at bringe obligatorisk udstyr, så vi efterlod alt andet. Ingen grund til at cykle og løbe med redningsvestene. Det viste sig at være DUMT!
Bike´n Run gik i fin stil – Tine kunne træde pedalerne på AM´s cykel med knæene, men vi fik os læst ind på kortet og var hurtigt klar til o-løb. Ved starten var vi flinke og belærte et rookie hold om, at det da var dumt at løbe ud iført redningsveste. Pinligt, for vi havde ikke læst frem i roadbook og på kortet. Midt på ruten var en tvungen vandpasage = svøm med redningsvest. Så måtte retur til skiftezonen og hente de 3 redningsveste. Pis – det kostede 15 minutter og ekstra kræfter – og et damehold slap forbi.

Hm….. der var vist noget vi havde overset i roadbooken.

Nu skulle vi altså holde os skarpe i forsøget på at indhente dem og komme forrest igen. O-løbet gik fint. I godt tempo fik vi posterne klippet og kom atter i front. Fokus nu, ingen dumme fejl…..
Så skulle der padles kano. Her er vi jo skarpe. Tina og Tine padlede, mens Anne-Mette styrede kort og kompas – og ikke mindst posen med guf. Vi tog den lige kurs til alle poster og skød så høj fart, som det nu er muligt i en kano. Et herrehold spurgte efter vi havde overhalet dem, om vi havde været til VM i kano – ha ha.
Nu var der bare et sidste MTBO hjem til Ry. Men vi kom dårligt fra start. Den første post gav os store problemer – tik tak, uret gik. Vi rodede rundt som blinde høns. Dog ikke mere blinde, end vi til sidst fik øje på posten på en bakketop et stykke væk. 
Resten af posterne førte os forbi “Danmarks Tag”, et fedt MTB spor, som vi fik fornøjelsen af at køre lidt på. Vi kom også forbi nogle entusiastiske løbere, som deltog i Everesting – dvs. de løb højdemeter svarende til at løbe op af Mount Everest.
Med næsen i kortet og højt tempo gik det fint til festivalpladsen, hvorfra vi afsluttede med finalen. Den klassiske vandgang i Gudenåen. Dryppende kom vi i mål som første damehold. En sejr der kom i hus efter 8:13 timer med kampgejst – ikke kløgt.
Delta havde endnu engang fået sammensat et rigtig fedt og afvekslende race, som var et DM værdigt. Og fedt at det er en del af en Outdoorfestival med god stemning og masser af lækker mad og drikke!

Der er lukket for kommentarer.