Thy Challenge d. 10.10.2020

Så genså vi Thy Nationalpark -denne gang dog mest i regn, regn og mere regn.
Anne-Mette, Tine, Malene og Anni tog på tur på MTB fra Bulbjerg i Thy til Vorupør på jagt efter poster i adventurerace “Thy Challenge”.
Løbet var et såkaldt freeorder løb, hvor vi selv skulle lægge ruten efter hvilke poster vi ville nå, inden målet lukkede kl. 23:00. Vi regnede (mere regn høhø) nu med at nå i mål inden lukketid. Alligevel blev det en lang racedag på ca 11,5 timer – gennemvåde og lidt kolde, men med højt humør og smukke udsigter som belønning.
Efter lidt startvanskeligheder med et lille fod-orienteringsløb i Bulbjerg måtte vi sande, at vi var de sidste der drog afsted på cyklerne……….Men i løbet af dagen fik vi hentet flere og flere hold, hvilket hjalp på humøret.
Tak til både arrangør og hjælpere for et fedt race. Og ikke dårligt med bl.a. Thy pilsner og andre lokale lækkerier som præmier.

Der er lukket for kommentarer.