DM aquathlon, Ringe d. 8.5.2021

Så fik jeg (Anne-Mette) også prøvet kræfter med DM i aquathlon – 1000m svøm og 5 km løb.
Lidt specielt at stå til start i svømmehallen uden svømmetræning de sidste 5 måneder, hvor der ikke har været adgang til svømmehallerne på grund af Covid-19. Men det var jo samme vilkår for os alle.
Et par gange havde jeg dog fået svømmet helt kort distance, idet jeg var hoppet i våddragten til et par korte ture i Havnebadet. De 8-10 grader inviterede dog ikke til mere end max. 500m – men lidt gen-tilvænning gav det da.
I ført tri-dragt for første gang i laaaaaang tid, var jeg klar til start ved bassinkanten. Svømningen gik egentlig ganske fint, men jeg havde ikke forinden fået styr på, om og hvornår vi ville få markeringer i vandet så måtte stoppe og spørge, hvor langt jeg var nået et par gange. ROOKIEMISTAKE!
Kom op af vandet som 5 overall og som første i min AG.
På med løbesko og nummer i skiftezonen i hallen, inden det hurtigt gik videre ud på løberuten, 4 omgange a 1250m. Der var fint hul igennem til benene, og selv i den våde dragt (ikke at forveksle med våddragt) generede kulden ikke.
Det lykkedes at finde godt flow, fin pace og overhale et par stykker med hurtigste løbesplit, så det blev en samlet 3 plads og DM guld i min aldersgruppe.
Fedt fedt at køre stævne igen med klubkammerater og trivenner. Nød at banke afsted med høj puls, men underligt at være afsted uden min MTB.
Løbetræningen har virkelig båret frugt – tak Mikkel Justesen fra CyclingPower for at holde mig til ilden.

Der er lukket for kommentarer.