VM crosstriathlon, Extremadura Spanien d. 31.10.2021

Verdensmester AG 55-59

Anne-Mette fik uventet en mulighed for at forfølge årets store mål – VM i cross triathlon. Det ellers aflyste VM i Holland blev nu i stedet afviklet i Spanien. En smuttur til sydens sol og varme lød som en god ide´ som afslutning på sæsonen.
Men der var ingen sol i Spanien. Massive regnmængder i dagene op til VM i Extremadura forvandlede det ellers tørre og støvede landskab til et mudderælte ud over det sædvanlige. Men det skulle vise sig at være godt for mig.
Allerede inden jeg kom i våddragten var alt mit tøj og grej gennemblødt af den kraftige regn. Stævnepladsen sejlede. Et trist skue, men det skulle ikke stoppe os. Age Group damerne startede sidst, så jeg havde nogle at jagte.
Løbet var visualiseret flere gange, og jeg følte mig godt forberedt. Jeg slap rimelig godt fra svømningen, som er min svageste disciplin. Hurtigt skifte og ud på MTB.
Aldrig har jeg kørt i så meget vand og mudder. De ekstreme regnmængder havde udover mudder, forårsaget nye floder som gik helt op til sadlen. Man håbede det bedste i hver vandpassage, for man kunne ikke se hvor dybe de var. Trods de vanskelige forhold havde jeg en fest på cyklen. Mange havde det svært, men jeg fandt de lette gear, holdt mig fint flydende gennem mudder og vand, overhalede en masse og holdt mig på cyklen.
I skiftet til løb kunne jeg ikke se, hvor mange af mine konkurrenter, der havde sat cyklen. En hovedregning sagde mig, at der højest kunne være en foran. Med vand, sand, grus og andet godt i skoene gik jagten på øverste podieplads nu ind. Heldigvis var der stadig lidt i benene til at løbe guldet hjem. Speakeren talte kun spansk. Så først til præmieoverrækkelsen fandt jeg ud af, at målet var nået, og jeg stod på podiet som verdensmester med den fedeste fornemmelse. At min rejsemakker Karsten Arnfeldt Olsen også blev verdensmester fuldendte bare festen.
Jeg er taknemmelig for, at mine træningskammerater Lise og Anette har været med på en stor del af rejsen og delt mange træningspas med mig. Fedt med selskab, især når det er hårdt. Og alle turene i møgvejr gav bonus.

Eagle Adventurerace d. 9.10.2021

Fuld fart på landingsbanen

Eagle Race på Nordsjælland blev i år med 2 Team Fit4Run hold, da vi igen havde lokket Ditte Brinkmann med på tur. Hun dannede hold med Anni og Anne-Mette, mens Tine, Tina og Malene kørte sammen.
Efter ankomst var der tid til at nørde lidt på kortene, lægge ruter og strategi. Løbet blev skudt i gang med en kort prolog på Farum Stadion. Der var lidt forvirring, da vi bagefter startede ud på MTB. Det viste sig, at kompasset på kortholderen havde ændret sig og nu vendte forkert – det gav lidt udfordringer, men heldigvis havde vi også håndholdte kompas og kom fint gennem første etape med bl.a. en omgang på landingsbanen på Værløse Flyvestation.
Ved Gundsømagle rundede vi et fint MTB spor, men her mistede Malene og Tina desværre deres Teammate. Tine blev pludselig ukampdygtig af voldsomme rygsmerter. Heldigvis var der fin hjælp fra arrangørerne til at hjælpe hende tilbage til Farum.
Malene og Tina tog kampen op uden Tine og fortsatte ud på ruten. Ved første skiftezone skulle cyklerne forlades. Så fulgte et o-løb og en længere tur i kano. Den viste sig dog at blive rimelig behagelig med tid til snacks, fin medstrøm og et fantastisk vejr. Løb tilbage til skiftezonen, hvor der udover vores cykler ventede hjemmebag og kontrol af obligatorisk udstyr.
Den næste MTB etape førte os til skydning. Det havde vi godt styr på, så det blev ikke til mange strafposter. Vores næste etape gav ekstra spænding til dagens dyst med WAT-pigerne, som vi mødte flere gange. Først lavede vi et stort bom ved Buresø, som førte os på afveje. Hanne fra WATeam var dog på hjemmebane og fik hjulpet os på ret køl, da de kom forbi og så vores forvirrede ansigter. Tak for det! Nu kunne vi så køre modsat de øvrige hold for at hente en post, vi med vores rute havde misset. For så lige at toppe spændingen, måtte vi yderligere indkassere 10 min sit-down straf for ikke at have styr på noter og stier på kortet ved næste skiftezone. Pænt demotiverende, men det hjalp på humøret at depoterne imens kunne fyldes med grillpølser, kanelsnegle og energidrik – meget venligt af skiftezonebestyrerne.
Heldigvis var vi nu mere fokuserede, og fik klaret både samarbejdsopgave, o-løb og klatring i fin stil.
Sidste etape var en kort MTB tur retur til mål, og der skulle kæden holdes stram. Desværre for Anni blev bremsen også holdt stram. Vi havde allerede en gang justeret kaliberen, men nu var den gal igen. Men med kort til mål måtte hun bare træde noget hårdere i pedalerne .I mål blev vi modtaget af hep fra både crew og Tine, som havde haft en lang dag uden rigtig at kunne noget. Der blev serveret lækker aftensmad – og igen kage. Uhm. Dejligt det igen er muligt at sidde efter løbet og hygge med de andre hold og udveksle løgnhistorier fra dagens strabadser.
TAK til Copenhagen Adventure Sport for et race, der bare klappede.